Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Taage
704
T a a I in o cl i g li e (1
sævdnjadvuotta, sævdnjadassa,
(Morke) Vankundighedens Taage,
daid-deinættoinvuoda sævdnjadassa; del
var som en Taage for mit Oje, læi
dego sævdnjadvuotta, murkko, niirkka
calmidam audast. Gaa, gjöre noget i
Taaget, jallan mannat, dakkat
maide-gen;snakkeheni 7Yirt♂ef,jallansardnot.
Sv. 1, murko; 2, nærko, 3, rusn.
TaagebiIlede, s. sevdnjis,
sævd-njalagan govva.
Taa gefri, adj. 1, cielgas; 2,
jallakas, en taagefri Morgen, Luft,
čielgga, jallakas idded, aibmo. 1,
cielgasvuot; 2, jallakasvuot; 3,
sær-radak.
Taage f uld, adj. se taaget.
T aageland, s.murkko-;
2,mirk-ka-; 3, sobinoædnam.
Taageskg, s. murkko-,
mirkka-balv.
Taaget, adj. murkkui, en taaget
Luft, inurkus aibmo. lllive taaget,
1, murkodet; 2, murkko dakkat.
Sv. murkos. 1, murkotct; 2,
mur-kob takket.
Ta al, s. give, slaa sig til Taals,
gierdavasvuoda adnet.
Taale, v. 1, gillat, taaler du at
gaa ouer Fjeldet? gilakgo vare
ba-gjel va33et? han har ondt for at
taale Soen, illa gillastuvva cace; det
skulde lade sig taale, kunne taales,
dat lifci gillatatle; hans Øine taale
ikke Lgset, su calmek æi gila
cuov-gas; lide og taale, gifsasuvvat ja
gillat; han taaler ikke stærke Drikke,
i son gilla garra jukkamuššaid; han
taaler ikke at se og hore ham, i son
gilla su oaidnet ja gullat; du taaler
at se Folk komme til dig
tomhændet, don galle gilak olbmuid oaidnet
du lusa boattemen guros giedai; 2,
gierddet, min Baad taaler al ligge
iblandt Stene, muo vanas gierdda
gedgi gaskast; mit Legeme taah•
ikke at kjøre, i gierda muo rum
vuogjet; taaler disse Navler al nu,
hænger en Grgde paa dem? gin
dekgo dak navlek ruito hængastet; j
darjat, Øjet taaler ikke at se, calbn
i darja gæccat; det er varmt, lu
taaler neppe at drikke det, bakas
illa darja jukkat; 4, duoddot, iduoi
do oaidnet ærrasid adnet, han laal<
at se sin Næste ulykkelig, duodi
guoimes nævre dillest oaidnet;
guoddet, (bære) han taaler ikke yoi
Dage, i mate guoddet, Coaidne
buorre beivid. Som godt taale
gierddel, o: stærk. Gierddelvuot.
Sv. 1, killet; 2, kierdet.
Ta al en, s. 1, gillam; 2, gierdder
3, darjam; 4, duoddom.
Ta al eli g, adj. 1, gillatatte;
gierdetatte, Kulden er nu taaleli
eoasskem dal gillatatte, gierddetal
læ; 3, darjatatte; 4, gillam-, 5, gier
dam-, 6, darjam-, 4, duoddom lakk
Taal elig en, adv. muttom mu
dost; 2, -lakkai, han befinder s
nu taaleligen, ælla dal muttom la
kai; 3, mælgadet.
Taalitj, adj. se taalelig og tat
modig.
Taalmodig, adj. 1, vuordev
du faar være taalmodig, han kot
mer nok, don fertik vuordevas ls
galle son boatta; 2, gierdevas, væ
taalmodig i Lidelser, gierdavaš 1
gillamusšai sist.
Sv. kierdis.
Taalmoiligen, adv. 1, vuord
vågmat; 2, gierddeva^at, han fan
sig taalmoiligen i al den (Jret m<
gjorde ham, gierddevaggat son bu
dam værrevuoda gillai, maid si dak
sunji.
Taalmodig hed, Taalmod, s.
vuordevasvuot, haver Taalmodigti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
