Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
titanjern selv lidt magnetisk. I saa fald maa man
be-stemme ved hjælp af blæserør eller chemisk anakyse.
nødjerusteu (svensk bla^malm), som i krystalliseret
sorm kaldes jernglans og jernglimmer, er sjeldnere.
Den bestaar as 70 ^ jern, resten surstos. Den er af farve
sort eller rød, estersøm den er krystalliseret (som jernglans
eller jernglimmer), eller den er jord^ eller pnlveragtig (som
rødjernsten). Den adskilles let fra alle andre malme ved,
at den^ pulvcr eller streg cr bloorød (deraf det svenske
navn dl^ikmalm); den kan sorveksles med kromjernsten, sont
har sort til sortebrnn sarve og brnn streg.
I udlandet (England, Frankrige, Tysklands er gjerne
brnnjernsten, som baade i indhold og ndseende ligner jern-
rust, og spathjernften, som er brnn, og som bestaar as jerlr
og knlsyre, de vigtigste jernmalme. Disse findes knn som
en sjeldenhed hos os. Disse malme er oftest lettere,
føl-gelig ogfaa billigere at fmelte end den skandinaviske mag-
netjern; grnnden til, at Skandinavien dog kan konkurrere
i jernindustrien, er, at vort jern er bedre. Sø- øg myr^
malm er en slags jernrnstlignende brnnjernsten, som danner sig
den dag i dag i søer øg myrer; det var af disse, at man
i tidligere dage ndvandt jern (f. e^. i Thelemarken,
Akershus).
Den norske jernindustri spillede indtil 60-aarene ett
betydelig rolle, men saa blev det ene jernværk ester det
andet nedlagt, saa der nu knn er 2 eller 3 i drist (Eids-
fos, næs Egeland). Man vil uvilkaarlig spørge: er
det rimeligt, at den norske jernindustri kau hæve sig igjeu,
eller srembyder forholdeue her i laudet uoverviudelige
hiu-driuger mod jeruiudustrieu^ Dette spørgsmaal er øste
srem-sat, og det besvares med, at deu uorske jeruiudustri bør øg
kau hæve sig; meu betiugelseu er, at tuau maa have rige
malme, søm let kan uduyttes. Det maa erindres, at vi
arbejder nnder omtrent samme sorhold som Sverige, hvor
jernindustrieu spiller eu meget fremragende rolle. biftnok
er vore malme ikke saa rige, meu de ligger i regeleu uær
kysten og uærmere de store haudelsmarkeder (Euglaud,
Tysk-laud), eud Sveriges gjør. Det skaudiuaviske jeru og staal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
