Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ord og Lerddom i se’, laava e fore. De’bli
tkje som hjaa uss-
Ja, de maatte nok holdes til Bogen,
indremmede Kongen godsligt.
Saa grejede Ragne ud sin Sag for Hs.
Majestæt.«. .
Ja den skulde blive undersogt. Men da
Kongen nævnte noget om, at den og den straks
skulde granske den, udbrod Ragne:
,,Nej, du maa gjøre det selv. Jeg lider.
ikke paa dej anner Karadn. Jeg bar nu
gaaet saa lang en Vej for at faa Ret hos
Kongen-« .
·Ja Kongen skulde greje den selv, men
han maatte have Hjælp. J Lobet af Dagen
- blev det bragt paa det rene, at der for var
indhentet Oplysninger fra Kristiania, der viste-
at Ragne havde Ret, og at der derom var
sendt hende Besked, som hun altsaa ikke havde
faaet. Der blev en hel Opfinds, og Kongen
var meget vred.
« Naa, da alt var klappet og klart for
Ragne, vilde hun sige Farvel» og takkefor
sig. Men Kon en sagde, at Dronningen
ogsaa gjerne vil e se hende og hendes Gut.
Hun var bleven en hel Begivenhed ved Hove.
Det vilde Ragne ogsaa svært gjerne, og
da Bud meldte hende, at hun skulde faa se
Dronningen, blev hun straalende glad, gik
ind-med·-Gutten paa Armen, hilste Dronnin-
en med Haanden og takkede for sidst, som
,un havde gjort med Kongen, og saa blev-
der en lang Samtale. Ragne var nu saa
glad over sit Livs store Sejer og over, at
man var saa god mod hende i Kongens Gaard,
at hun knapt kjendte, hvilken Fod hun stod
paa. Det var som om en stærk Haand, hun
ikke saa og dog kjendte, bar hende. «
Dronningen sagde, at det var ikke rime-
ligh at hun nu, mod Vinteren, skulde drage
ti bage til Norge med Gutten sin. ’«Hun fik
blive over i Kongsgaarden til Vaaren.
Ragne tænkte paa Kolsrud og Manden
og Stellet hjemme, men det gik nok ikke an
at sige Nej til sligt Folk, naar de var saa
over al Maade gode. Og saa slog hun straks
til og blev Vinteren over blandt Tjenerskabet.
Baade Kongen’ og Dronningen talte oftemed
hende. Gutten blev dobt dernede og baade
Kongen og Dronningen var Faddere. Guiten
fikj Navnet Petter Christian, og han var den
for ·te i Hallingdal af ægte Hallingrod — og
omtrent den eneste —— som har havt to Navne.
. Da Vaaren kom, fik Ragne folge med
Skibslejlighed til Kristiania, og derfra spad-,
serede hun opover til Flaa, kom saa hjem
medRet og Seier over Thor Hilde, en stor,
kjæk Gut paaRyggen og mange gode Gaver
fra Kongen og Dronninaen. .
Lagmanden i Akershns Lagdomme· var
deroppe og satte Mærkerne oppe i Skogen.
Ovensor Rime ligger en stor Mærkestejn, som
endnu kaldes Lagmandsstejnen, for paa den
stod Lagmanden, da han oplæste Kongens
-Skrivelse. ( sz "’
Stor Tak skylder jeg de Averterendez
thi de har været en væsentlig Stette for
Bladet, og jeg beder Bladets velvillige Læsere
om at merke sig de i ,,Nu« Averterende og
aflægge dem et Besøg-
Nu. Foruden hos de i f. No. nævnte
har D·D· MM. Kongen, og Dronnin-
gen gjort Jndkjob eller Bestillinger hos
Snedkermestrene M. Olsen, Mollergaden,
Borgersenog Arntsen, Hofpianofabri-.
kant H a ls, i Kristiania Glasmagasin,— Vars-
grunds Porcelænsfabrik samt hos H. B r o n-
lund;SadelmagerChristiansen«,Den
norske Husflidsforening« og Jsenkramfirmaet
Dieseth Fv Amble.
Prinserne C arl og Eng en er komne
hid for at seire Julen sammen med sine kgl.
Forældre-
cl alen.
at Il. IV. Enyei·.
Julen er de glades fest,
ung og gainmel er dens gjoest,
glæde er dens traktement,
dens og leg med Spil og sang-.
Glemt er livets strid og møie,
fryd og ired kom fra det- høie
skjønne juletid.
Jesubarnet plev os født,
fugle sang det- ud Saa- sødt-,
Skulde vi ej gynge med,
føle ret den julefred? «
Derfor vil vi Qs nu glæde-,
festlig Stemt om jul vi kvæde.
Skjønne juledid.
stem ds- op hver barneejtvl
ung og gammel Syng i kvoeld;
jnleaftens herlighed · ·
bringe os ein søde fred.
Derfor vil vi ikke glemme
høit i kor nu at- istemme·
Skjønne juletidl
Udlandet.
Endelig ser det ud til, at Stormagterne
vil optræde med fornøden Styrke og Bestemt-
hed overfor den tungnemme Dyrk. Rusland
og England vil stottede af Frankrige, Ofterrig
othalien og med de andre Magters-frivil-·
lige eller af Forholdene paakrævede Billigelse
hævde Retfærdigheden og den eiviliserede Ver-
dens offentlige Mening og skride ind til For-
del for det plagede Armenien. Rusland-3 Re-
præsentant i Konstantinopel har fort et meget
bestemt Sprog overfor Sultanen, og Ordene
vil visselig dennegang blive efterfulgte med
skarpere Midler, hvis ikke Tyrken falder til-
foje — hvilket han dog vistnok gjor. Tyrken
har stolet·paa, at det ikke vilde blive til andet
eller mere end heist uskadelige diplornatiske
Noter, som ikke bider paa Barbaren. Han
troede, tildels stottende sig paa Tysklands
mere end tvetydige Forhold til Ugreierne, at
man ikke turde fremkalde Krig, da Gnister
fra Jlden ved Bospurus let kunde blaase bort
i andre Krudttender og skabe en europæisk
Krig. Dette Ræssonnement grunder sig dog
mere paa Tyrkiets Hagb end paa nogen Sand-
synlighed. De kronede Hovedet og det euro-
poeiske Diplomati maa kunne udfore det Mester-
stykke at tugte Tyrken og om fornodiges lægge
Lunten til det faldefærdige Rige og endd
bevare Freden i Vest og Nord. «
Maceos Dod maa nu betragtes som
utvilsom. Det var en Mand, som har
givet sit Liv hen for sit Folk ·og Fædreland.
Krigensfpaa Kubla synes forovrigt ingen Ende
at ville tage. Meft sandsynligt er det, at
Enden blir, at Kuba blir et spansk Biland
med noget Selvstyre, omtrent som Jsland
med sit Ahlting. Kuba er faktisk et spansk
Land, og laa det nærmere Moderlandet, vilde
det være som en anden spansk Landsdel Af-
standen har bevirket, at det af Moderlandet
er bleven rigt betænkt med Pligter og fattigt
med Rettigheder. Krigen vil sandsynligvis
gjore nogen Forandring heri.
J Tyskland er der stærke indre Rivnin-
ger, idet Sammensmeltningen ikke er gaaet
saa let i Livet som paa Kartet· Stads-seire-
tær Marschall har nylig med kraftig
Haand blottet en politisk Politiskandale» J
Tyskland mere end andetsteds betyder Politik
Krogveje,. og der er derfor dem, som har’
trængt et politisk Detektiv, der hemmeligt er
trængt ind overalt. »Berl. TagebL« har
endog i mange Aar havt en politisk Detektiv
til Medarbejder. Forholdet var længe kjendt,
men indflydelsesrige Folk var saaledes engage-
rede, at de ikke turde rore ved det. Stats-
sekretær Marschall stod derimod uafhængig,-
og da det vilde klo sig paa ham, gav han
det Dobsstodet· Sagen er retsligt undersogt
og afdækket. Lige op til Rigskansleren er
offentlige Mand opiraadte som Vidner.
Dobsfald. Fhv. Kirkesanger A. P-
S t a b fo r s, Tjotta, en af Helgelands mest
kjendte Mænd, 82 A. Gaardbruger F.
F i st e r, Fister·pr. Stavanger, 33,A. Gaard-
bruger R. Skindlo, Breim«lfaldt af et
Dampskib og druknet.· T. A. Meid el,
Engevikshavn pr. Bergen, 20 A. Gaard-
bruger S. Fiske, Fladset pr. Kristianssund,
68 A. Gaardbruger H. E.«Klepland,
Sogne, 74 A. Petter A.’ Rist, Tromso,
69 A. Gnkefru Emma D ah l, 80 A.,- Enke
efter Boghandler Joh. Dahl, en Plejedatter,
af den beromte Sangerinde Baronesse Mari-’
anne af N at h o r p i Hamburg,; Fru Dahl
optraadte ogsaa som Sangerinde. Skomager-
mester O. L.. N e er la n d, 57 A. Handels-
fuldmægtig Ant. Hans en, 52 A. Skibs-
reder H. C. Seeberg, Tonsberg. Pro-
fessor E. Wolsf, Stuttgart, 78 A., beremt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
