Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Iver Huitfeldt
Medens det i de tvende i dette Verk
tidligere optagne Søheltes, Cort Adelers o°j
Peder Tordenskjolds, Liv er den lange Række af
kjække, tildels eventyrlige Bedrifter, der
fængsler Opmærksomheden, og som gjorde dem det
muligt fra en beskeden Begyndelse i en
forholdsvis kort Tid at opnaa fremragende
Stillinger i Samfundet, er det derimod om Iver
Huitfeldts Død og sidste Øieblikke at Interessen
samler sig, uden at hans tidligere Liv griber
aetivt ind i Søkrigshistorien. Ligesom der med
Hensyn til Cort Adelers Bedrifter i Venetiansk
Krigstjeneste har reist sig Tvivl om
Paalideligheden af de ældre, tildels fra ham selv
hidrørende Efterretninger, saaledes have ogsaa
enkelte anseet den almindelige Fortælling om
Iver Huitfeldts heroiske Død som en „Dansk
Curtius" for usikker; imidlertid have de i den
senere Tid fremdragne nye Actstykker, navnlig
ligeoverfor den sidstnævnte, snarere tjent til at
styrke end til at svække de tidligere
Beretninger. Sagens egen Natur tilsiger imidlertid, at
fuld Vished ikke kan erholdes om de
subjec-tive Motiver til en Katastrophe, der ikke
overlevedes af nogen, hvis Vidnesbyrd kan have
Betydning for Bedømmelsen af Handlingens
Charakter: man maa nøjes med §ernere
Iagttageres Udsagn og Samtidens, saavel Venners
som Fienders, enstemmige Dom.
Den Familie, hvortil Iver Huitfeldt hører,
er en gammel Dansk Adelsslægt, der tidligere,
ligesom de fleste indfødte Danske Slægter, ikke
brugte noget Familjenavn, men først ved
Reformationstiden i Henhold til Kong Frederik I.s
Forordning antog Navnet Huitfeldt efter
Vaa-benet: en rød Skraabjelke i hvidt Feldt.
Allerede ved Reformationens Indførelse i Norge
optræder Christopher Ottessøn Huitfeldt som
dens væsentligste Forkjæmper nordenfjelds, og
kort efter indtage ogsaa hans tre Brødre Klaus,
Peder og Povel Huitfeldt betydelige Stillinger
her i Landet. Samtlige vare de Norske
Lensmænd og som saadanne for længere Tid
bosatte i Norge, saaledes var Christopher
Huitfeldt i flere Aar forlenet med Bergenhus, hvor
ogsaa hans Søn, Krønikeforfatteren Arild
Huitfeldt, senere Dansk Rigsraad og Rigens Kantsier,
er født 1546; Klaus Huitfeldt havde Skiens
Syssel i Forlening; Povel, der var
Befalingsmand paa Akershus, var den første der tillige
førte Navn af Statholder i Norge; Peder var
Norsk Kantsier. Vel vendte disse Brødre alle
tilbage til Danmark, men Klaus Huitfeldts Søn
Anders, der efter Faderen havde arvet Sædegaarden
Halshaug i Mandals Sogn, bosatte sig omtrent
Aar 1580 i Norge og ægtede kort efter en
Datter af den i 1551 afdøde Befalingsmand paa
Akershus Peder Hansen Litle, der som bekjendt
var en af Fru Inger Ottesdatter Rømers
Svigersønner. Ved dette Ægteskab kom den
adelige Sædegaard Throndstad paa Hudrum til
Familien Huitfeldt og forblev i dens Eie i over
200 Aar. En Sønnesøn af Anders Huitfeldt var
den af Haldens kjække Forsvar mod Carl
Gustav bekjendte Oberst Tønne (Jakobssøn)
Huitfeldt til Throndstad og Thom, der i sit første
Ægteskab med Helle Margrete (Thomasdatter)
Nold af Maglø i Skaane blev Fader til Iver
Huitfeldt, som fødtes 5 Decbr. 1665,
sandsynligvis paa Frederikssten, hvor andre af hans
Søskende ere fødte. Allerede 1671 mistede han
sin Moder og 1677 Faderen, der imidlertid
var indtraadt i sit andet Ægteskab med Sophie
Amalie (Børgesdatter) Rosenkrantz.
Om Iver Huitfeldts Ungdom og Opdragelse
vides intet. Han nævnes første Gang i 1686,
da Svogeren Axel (Børgessøn) Rosenkrantz til
Ørup skjænkede ham den Part i Throndstad,
hvorpaa han paa sin Hustru Elisabeth Hedvig
Huitfeldts Vegne havde Fordring. 1687 finder
man ham første Gang paa Søen, da han
foretog en længere Reise som „Adelsboers" med det
Hollandske Orlogsskib „Staat en Landen", ført
af Capitain van Laar. I samme Egenskab
deltoge ogsaa den senere berømte Viceadmiral
Just Juel og Baron Carl Løvendal i Reisen.
5 Januar 1687 gik de tilsøs fra Texel og
ankom til Bestemmelsesstedet Smyrna 22 Juli;
underveis havde de besøgt de fleste større
Handelssteder ved Middelhavet. I Genua forefandt
Iver Huitfeldt og Just Juel hver en Vexel paa
100 Rigsdaler, der ikke alene satte dem selv
istand til at bese alle Mærkværdigheder paa
den øvrige Del af Reisen, men ogsaa til at
forskaffe „deres fattige Ven og Kammerat, Baron
Løvendal," samme Fornöielse. 19 August
forlode de Smyrna, anløb atter en Del
Middel-havsbyer og kom 19 Marts 1688 igjen
tilbage til Holland. Adelsboers’erne gjorde paa
Reisen Tjeneste som simple Matroser, „dog lod
Capitain van Laar i de 4 sidste Uger Iver
Huitfeldt og Just Juel skiftes til at spise med ham
i Kahytten til Aften". — Ikke længe efter maa
Huitfeldt være indtraadt i Fædrelandets
Tjeneste, thi 1694 nævnes han som Capitain paa
Fregatten „Blaaheiren;" 1695 blev han beordret
at convoyere Handelsskibe til Frankrige med
Orlogsskibet „Neldebladet". I Begyndelsen af
1696 var han beskjæftiget med Bjergningen af
det ved Stavern forliste Skib „Charlottas"
Inventarium; ellers bestod hans væsentligste
Forretning i dette og de fleste følgende Aar lige
til hans Død i at hverve Matroser i Norge og
nedsende dem til Danmark. I Anledning af
Hvervningen kom han i Strid med
Comman-danten i Christianssand, F. H. de Nostitz, i
hvilken Sag Generalkrigscommissariatet tilsidst
udtalte sin Mening til Huitfeldts Fordel. 28
Decbr. 1697 var han bleven
Commandeurcapi-tain og førte som saadan Aar 1700 Orlogsskibet
„Prins Georg" under Genex-aladmiral U. C.
Gyldenløve. 1 Februar 1704 blev han
Enroullerings-chef i Bragernes District, fra hvilken Post han
afløstes 17 Januar 1705 af Capitain C. L. Fuchs. 2
Juni 1704 under Kong Frederik IV.s Ophold i
Norge blev han Commandeur og Chef for
Søeqvi-pageni Christianssand, daSchoutbynachtC. Wibe
for Forsømmelighed blev entlediget; i denne
sidste Post efterfulgtes Huitfeldt 1707 af
Commandeur G. C. Nybuhr, da han i dette Aar ved Fuchs’s
Død atter kom tilbage til Bragernes District,
i hvilket hans Gaard Throndstad var beliggende;
1707—1710 var han derfor her beskjæftiget med
Enroullering o. lign. 1709 commanderede han
Orlogsskibet „Prins Christian".
I Aaret 1710 under Krigen mod Sverige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
