Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
anatomiske Undersøgelser have været baserede.
I 1840 søgte Sars og erholdt Mangers
Præstekald, der ligeledes ligger ved Havet, 3 Mil
Nord for Bergen. I dette Kald var han
Sognepræst lige til 1855, da han blev udnævnt til
extraordinær Professor i Zoologi ved Christiania
Universitet.
Efterat have virket og grandsket som berømt
Naturforsker i omkring Fjerdedelen af et
Aarhundrede, var da Sars endelig naaet frem til
en Stilling, hvor han helt og udelt kunde offre
Tid og Flid paa sin Videnskab. Hvorledes
hsn gjorde dette, derom vidner hans altid
stigende Berømmelse, derom vidne endda bedre
de store Resultater, som ere udgaaede fra
lians Forskninger. Den hele Bække af Sars’s
større og mindre trykte Arbeider udgjøre ikke
mindre end over 70 Artikler. Af disse ere 11
særskilt udgivne Værker, de øvrige ere trykte
i inden- og udenlandske Tidsskrifter og
Forhandlinger.
I den senere Tid af sit Liv havde Sars
hovedsageligt sin Opmærksomhed henvendt paa
to Sider af den naturvidenskabelige Forskning,
begge af største Vigtighed og Betydning for
vor zoologiske Kundskab, nemlig vor Faunas
tidligere Historie og de nulevende Sødyrs
Ud-bredning i Havets Dybder. Hovedresultaterne
al de første Undersøgelser nedlagde Sars i et
særskilt Skrift, der udkom som
Universitetsprogram under Titelen: „Om de i Norge
forekommende Dyrelevninger fra Qvartærperioden."
Over de sidste Undersøgelser, hvortil et
særdeles betydeligt Materiale forelaa, men som
endnu ikke vare fuldt afsluttede, har han
be-kjendtgjort et Par foreløbige Meddelelser i
Chr. vid. Selskabs Forhandlinger. Det sidste
af Sars udgivne Arbeide berører i sine Følger
og Besultater paa en Maade begge de
omtalte vigtige Sider. Det indeholder en udførlig
Beskrivelse med talrige Afbildninger af et
høist mærkværdigt Sødyr, en saakaldt Stenlilie,
der tilhører en Dyregruppe, som i tidligere
Jordperioder var talrigt repræsenteret, men
hvoraf man dengang kun kjendte nogle faa
levende Arter, alle fra de tropiske Have. Denne
af Sars nøiere beskrevne Stenlilie var af Sønnen
nuværende Prof. G. O. Sars fundet i flere
levende Exemplarer paa de store Dybder ved
Lofoten og viste sig at tilhøre en Familie,
hvoraf man ingen levende Repræsentanter kjendte,
men som man antog allerede var uddød i
Kridttiden. De ved dette interessante Fund uddragne
vigtige Følgeslutninger i Forbindelse med de
øvrige af Sars over de ved vore Kyster anstillede
Dybsøundersøgelser meddelte uventede
Besultater, gav for en væsentlig Del Stødet til de i
den nyere Tid foretagne omfattende og
storartede Undersøgelser over Havets physiske og
biologiske Forhold lige ned til de største
bekjendte Dyb, Undersøgelser, der allerede have
givet forbausende Resultater, og hvori ogsaa
som bekjendt vort Land for Tiden har den
Ære at deltage. Sars skulde imidlertid ikke
opleve at se denne storartede Afslutning paa
de af ham med saa stor Interesse paabegyndte
Undersøgelser. Efter i længere Tid at have
været sygelig, skjøndt arbeidsfør og
aands-frisk lige til det sidste, afgik han ved Døden
den 22de October 1869 i sit 64de Aar.
Sars’s Fortjenester forbleve ikke
upaa-skjønnede af den videnskabelige Verden. I
1846 modtog han fra Universitetet i Zürich
Hædersdiplom som Dr. philosophiæ og i 1860
fra Universitetet i Berlin Diplom som Dr. Med
& Chirurgiæ, og desuden var han Medlem af
en Mængde lærde Selskaber og Akademier.
Nogle Dage før sin Død blev han foreslaaet
til Æresmedlem af det franske Videnskabs
Akademi, en Hæder, der alene tildeles de
allermest fremragende Videnskabsmænd.
(Efter P. Chr. Asbjørnsens Skildring
i Illustr. TiJende for 1870).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
