Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
Adam Gottlob Oehlenschläger.
Hroar og Helge ved Faarestien.
(Af „Helge".)
Hroar.
Helge! jeg græder, du spotter og leer.
Signe, min Soster, jeg dagligen seer,
Tor ikke tale, for Signelil staae,
Men kun som Hyrde paa Grønningen gaae.
Vidste du, Signe, som har os saa kiær!
Vidste du, Hroar og Helge var nær,
Ikke saa tidt med en svulmende Barm
Sadst du og støtted dit Hoved til Arm!
Ofte, naar Sævar indbyder til Fest,
Kider til Borgen den hielmede Giest,
Stolt paa sin Ganger, saa mægtig og fri,
Klædt i sit Harnisk, vor Hytte forbi;
Medens som Trælle vi skamfulde staae
Med vore Hætter af Gedeskind paa,
Aabne ham Ledet, og lukke det til,
Høre kun langtfra det klingende Spil —
Helge! da ønsker jeg tidt mig til Hel.
Heller dog død, end en ynkelig Træl!
Heller i Graven, end levende død
Haanes, og trælle for Vand og for Brød!
Helge.
Hroar, min Broder! du skiælder din Dragt?
Elsker, som Qvinden, Du Flitter og Pragt?
Skindet er stivt, af umageligt Maal?
Vel Dig! Det vænner til Kobber og Staal.
Hroar! du vrager vellystig din Mad?
Ønsker, som Bonden, det spækkede Fad?
Skamme dig maatte du; giør mig ei rød!
Knoklerne styrkes af Vand og af Brod.
Snart skal vi hevne paa Frode vor Spot.
Nøden opdrager en Skioldunge godt.
Drengene vogte spagfærdige Faar;
Drotten at ave de Kæmper forstaaer.
Sævar maa prøves. End kan vi et Aar
Dræbe ham Ulven, og vogte hans Faar.
Senerne hærdes, og Solen giør bruun,
Snart er vor Hage bedækket med Duun.
Signe, vor Søster, vi dagligen see:
Armen er trind, som af krystede Snee;
Barmen er svulmende, Kinden er rød,
Skiondt hun begræder vor tidlige Død.
Signelil trives uagtet sin Sorg,
Har, hvad hun ønsker: en Månd og en Borg.
Det tør jeg sværge: Naar Intet hun veed —
Ei hun forraader vor Hemmelighed.
Kong Hroar.
(Af „Hroars Saga".)
Skiøndt Yrsa var vant til at leve i de
angelsaxiske Skove, maatte hun dog studse
ved at see de frodige Træer, som omringede
den danske Fiord, og som hang langt ud i
Vandet med deres Grene. Det var ikke
her Sand og Steen, som udgiorde
Strandbredden ; men den friske Græstørv kantede
Bredden med Blomster og Urter lige ud
over Bølgerne. Ved Enden af Fiorden gik
en Bro ud i Havet, og ligefor denne saae
de en bred aaben Trægang, som førte til
Kongens Lystgaard. Denne Trægang var
ikke plantet, som i vore knappe Tider, men
udhugget, ved, blot i et lige Strøg, at tage
Træer bort. Af det meget Tømmer, Hroar
havde ladet fælde, for at giøre Leireskoven
sund og tilgængelig, var Hroarskilde bygget;
dog vare de bedste Bygninger af brændte
Stene. Husene stode adskilte fra hinanden
ved Hauger og Gierder. Kun tvende
Hovedgader giennemskare Byen, og forenede sig
i et Torv, hvor Kongsgaarden stod; for
Resten vare alle Bygningerne adskilte, som
endnu i Bagdad og andre østerlandske
Stæder. Indbyggerne bestode af Kongens
Kæmper, deres Æt, endeel Smedde, Tommermænd,
Murere, Skibsbyggere og andre
Haandværks-folk. Kongens Trælle havde et stort Huus,
hvor de boede skikkelig godt, og hvorfra
de ginge daglig at forrette Hoveri paa Mark
og Eng. Væve, sye, og tilberede Lægedom
giorde Qvinderne. Omkring Byen var en
Vold og en Grav, forsynet med tvende
Vindebroer, den ene ind i Landet, den anden til
Kongens Lystgaard, der laae mellem Staden
og Fiorden. Her tilbragte han Sommeren;
og Reigin skyndte sig med Yrsa, fulgt af
de gamle Fiskerfolk, for at hilse paa
Kongen. Men i det Yrsa gik med Reigin
giennem Trægangen i Tusmørket, blev hun
forskrækket. Det forekom hende, som om
hun saae tvende blege, blodige Mennesker
bag Træerne, med stive Arme og Been,
opspilede Øine; og i Hænderne holdt de
blinkende Knive. Hun tog det for et ondt
Varsel, og betroede sin Sorg til Reigin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
