Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Per Daniel Amadeus Atterbom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Per Daniel Amadeus Atterbom.
27
Höijer. Redacteuren af den ovenfor nævnte autoriserede litteraire Journal,
Wallmark, skyndte sig med at forsøge paa at kvæle dette Foretagende i Fødselen
og skrev en pøbelagtig Artikel mod det nye Tidsskrifts Prospectus. Men lian
opnaaede ved dette Angreb kun, at de fleste af den nye Skoles Medlemmer
traadte sammen og stiftede det mod Wallmarks Organ udtrykkelig rettede Blad
»Polyfem«, der tog »Journalen» under den varmeste Behandling og ubarmhjertigt
blottede alle dens svage Sider og saarede dem med Sarkasmens Vaaben, medens
»Lycaeum« optog den positive Side af Kampen og fremstillede den nye Skoles
æsthetiske Lærdomme imod Akademismens. Wallmarks Journal svarede efter
bedste Evne, men alt som dens Raseri steg, mistede den Evnen til at møde
Modstandernes Angreb med den Koldblodighed, der er den bedste Allierede i en
Kamp; og dens Raseri steg højt, især da det Uhørte indtraf, at der i et Skrift
rettedes et. skarpt og voldsomt Angreb paa Leopold, ham, der som en
Personi-fication af den gustavianske Tids Herlighed sad hellig og uantastelig paa
Akademiets Trone.
Atterbom, der alt i »Polyfem« havde skrevet en meget bitter polemisk
Comedie »Rimmarbandet«, fik 1810 »Auroraförbundet« til at stille sig i Spidsen
for et nyt Organ for den nye æsthetiske Troesbekjendelse, og dette Tidsskrift
»Phosphoros« har givet den nye Skole det Navn, hvorunder den er bekjendt
i Litteraturhistorien. «Phosphoros« blev ved »Polyfems« Ophør Anfører i
Kampen og forstærkede sig ved at drage talentfulde Medarbejdere til sig,
blandt Andre Lorenzo Hammarsköld, der allerede 1804 havde indført Tieck
og Novalis i den svenske Litteratur. Der blev nu formelig aftalt en Plan til at
slaae Wallmark litterairt ihjel, og ikke mindre end fem Forfattere: Atterbom,
Hammarsköld, Sonden, Dahlgren og Liwijn forenede sig om at gjøre hans
litteraire Personlighed til Hovedfiguren i et episk Digt «Markalls sömnlösa nätter«,
hvor et burlesk Lune forener sig med en betydelig Del Raahed til en Virkning,
der dog ikke fuldkommen formaaede at knuse Modstanderen. Tvertimod kunde
Wallmark nogle Aar efter møde med et Angreb paa Phosphoristernes religieuse
Anskuelser, navnlig den stærkt katholiserende Tendens, der var en Følge af den
ensidige Beundring, hvormed de sværmede for Middelalderen og Alt, hvad der
vedkom den. Atterbom besvarede dette Angreb og begav sig derefter paa en
Udenlandsrejse til Tydskland og Italien, til hvilken hans Venner udrustede ham,
for at han kunde gjenoprejse sit af Naturen svage og af anstrængt Arbejde og
litterair Kamp nedbrudte Helbred; thi foruden at tage væsenlig Del i
«Phosphoros«, havde han aarlig udgivet en »poetisk Caiender« og været Medarbejder
af »Svensk Litteratur - Tidning«, saa at han i de Aar havde udfoldet en meget
betydelig Production.
Efter at Wallmark endnu en Gang paa den gamle Tids Vegne havde
brudt en Landse med Phosphoristerne, denne Gang med Palmblad, kan den
egenlige Kamp siges at være hendød, og Phosphorismen stod sejrrig paa
Sral-pladsen, for saa vidt den havde gjort det af med sin Modstander; thi den
offenlige Mening var vunden for de nye Ideer, og de Røster, der en enkelt Gang
ved Akademiets Aarsfester hævede sig mod Tidens og Ungdommens Ugudelighed,
vare kun Røster i Ørkenen. Men Phosphorismen blev ikke Sejrherre i den
Forstand, at den nu kunde dictere Lovene for Fremtidens Digtning; den blev
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
