- Project Runeberg -  Under Nordenvindens Svøbe /
134

(1906) Author: Knud Rasmussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

134 AANDEMANEREN AUTDARUTA

linger; og nu var han tæmmet, — hvad enten det var
Præsten eller hans egne Handlinger, der havde avet ham...

E - >k
x

Før jeg forlod Distriktet, fik jeg Lejlighed til at foretage
en Rejse sammen med Christian. Rejsen strakte sig over
en Maaned, og Christian, som imidlertid havde sluttet sig
stærkt til mig, vilde endnu have fulgt mig, hvis han ikke
var bleven saa stærkt angreben af Fnat, at han maatte lade
sig indlægge paa Sygehuset i Julianehaab.

Vi boede en Tid lang alene paa et Kirkeloft, og navnlig
i den Tid fik vi talt meget sammen.

Christian havde jo paa Østkysten været Åandemaner, og
naar han talte om den Tid, fik jeg det bestemte Indtryk,
at han endnu troede paa Eksistensen af visse overnaturlige
Kræfter og Væsner, som han kunde tvinge ind under sin
Vilje. Over for mig havde han ingen som helst Grund til
at lyve; tvertimod var han som nydøbt interesseret i at slaa
en Streg over sin Fortid.

Han fortalte mig følgende om sin Uddannelse som ÅAan-
demaner:

»Da min Fader var død, gik jeg ofte ud paa Vandringer;
jeg gik lange Ture i Fjældene, fordi jeg følte, at jeg var bleven
alene. Det var paa de Tider, da Stenurterne vokser frem,
og jeg plukkede dem til Spæksyltning for Vinteren.

En Dag oppe mellem Fjældene hørte jeg nogen bryde ud
i Sang; jeg søgte, men fandt ingen Mennesker.

Hvorfor mon jeg skulde høre denne Sang? tænkte jeg
ved mig selv og gik hjem.

Den næste Morgen mod Dag gik jeg igen op mod Fjæl-
dene, og da hørte jeg det samme; der var nogen, som brød
ud i Sang.

Hvorfor hænder det mon mig? tænkte jeg. Samtidig ser
jeg to Mænd komme hen imod mig. Det var Indlandsboer.

»Vi havde ondt af dig, fordi du var faderløs; derfor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:58:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordenvind/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free