Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lingsplads har ogsaa Curtius fremhævet1); men da han antager
Folkeforsamlingsstedet paa Pnyx indrettet længe førend
Keramei-kostorvet blev Hovedtorv, seer han naturligvis i sit Pnyx’s
Beliggenhed tæt ved det gamle Torv et yderligere Bevis for
Rigtigheden af sin Ansættelse. Staaer det imidlertid fast, hvad jeg
mener at have godtgjort i min oftere nævnte Afhandling S. 259 ff.,
at Kerameikostorvet blev Athens Hovedtorv længe før Solon, og
er det, som ovenfor paavist, i allerhøieste Grad sandsynligt, at
en særlig Folkeforsamlingsplads paa Pnyx først er bleven
indrettet efter Solon, saa er dette utvivlsomt en meget vægtig
Anke mod Curtius’s Ansættelse. Og at Pnyx virkelig ikke kan
have ligget langt fra Kerameikostorvet, viser sig ad anden Vei
som temmelig sikkert. I Begyndelsen af Aristophanes’s Acharner
sidder Dikaiopolis alene paa Pnyx før Folkeforsamlingens
Begyndelse og beskriver, hvorledes Folk endnu give sig god Tid
paa Torvet:
Ot ó’ev ayoqa Xcti-ovGi, xåvm xai xcito)
To o%on’íov (fiiyovai to [itfii/.ioitiévov
hedder det V. 21 f. Tør jeg nu end ikke med saa stor
Bestemthed som Lolling (S. 485; jfr. 476 f.) paastaae, at
Dikaiopolis fra Pnyx virkelig maa see Alt, livad han beskriver, da jo
Aristophanes kan have taget sig den Frihed at lade ham
beskrive som nærværende, hvad han kun kunde see i Aanden3),
saa anseer jeg dog den første Opfattelse for den sandsynligste.
Større Vægt lægger jeg imidlertid paa Ordene «de ville ikke lade
sig drive indenfor det møniefarvede Reb», da disse efter
Schö-manns rigtige Bemærkning3) forudsætte, at der fra Torvet forte
en Gade lige til Pnyx, hvoraf følger, at dette ikke kan have
været langt fra Kerameikostorvet (thi om noget andet Torv kan
der fornuftigvis ei være Tale). Mest afgjørende for mig er dog det
ovfr. S. 79 anførte Sted hos Scholiasten til Aristoph. Fugl. 997.
’) Att. St. I, 33 og Eil. Text 1. 1.
2) Jfr. Welcker Hli. M. N. K. X, 39 11’.; Wieseler i Gött. Nachr. 1873, 477*.
») Gr. Alt. I3, 403.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
