Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anskuelse. — Der er altsaa tre Strømninger i Platons Lære.
Den ene kan i et enkelt Skrift være mere fremtrædende end de
andre; men de hænge nøie sammen med lians Tænknings
Væsen, og han har neppe selv været sig bevidst, i hvilken Strid
disse forskjellige Strømninger indbyrdes vilde komme til at staa,
naar enhver af dem blev gjennemført for sig.
Vi gaa nu til vor egentlige Opgave, at give en Karakteristik
af enkelte Punkter i Platons Psykologi med særligt Hensyn til
den moderne Psykologis Resultater. Vi ville stræbe at belyse,
hvorledes vigtige psykologiske Problemer have stillet sig for
Platon , og hvorvidt og hvorledes hans Behandling af dem endnu
kan være af Interesse for Videnskaben. De Problemer, vi ville
fremdrage, ere: Spørgsmaalet om Erkjendelsens Oprindelse, om
Driftens Væsen og om Forholdet mellem Sjæl og Legeme.
IL
Naar Talen er om Platons Erkjeudelseslære, da stua vi ved
et Punkt, hvor hans Sammenhæng med Sokrates tydeligst viser
sig. »ToTing», siger Aristoteles, »kan man med Rette tilskrive
Sokrates: den induktive Methode og Almenbegreberne» (Metaphys.
XIII, 4). Sokrates søgte i sine Samtaler gjennem Prøvelse af
enkelte Tilfælde og Exempler at vinde almindelige Begreber.
Han traadte herved i Opposition til den sædvanlige .Maade at
danne Begreber paa, hvor man kun ser hen til visse tilfældige
Exempler uden at undersøge, hvorvidt den af dem afledede
Forestilling ogsaa passer paa andre. Sokrates forlanger, at man ikke
skal anerkjende noget Almenbegreb for gyldigt uden at man ved
alsidig Prøvelse og Diskussion har forvisset sig om, at det
virkelig gjælder for alle Tilfælde, som kunne komme i Betragtning.
Platon betragter det nu lige frem som eiendommeligt for
Mennesket, at han har denne Evne til ud af de mange enkelte
Sandsefornemmelser at danne en almindelig Forestilling,
«Arts-begrebet, der fremgaaer som en Enhed af mange ved For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
