Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Domme i dette Liv. Enhver har gjennemløbet et langt Kursus
af saadanne Erfaringer og Domme, som ere forsvundne fra hans
Erindring, skjøndt ikke uigjenkaldelig. Dele deraf kunne kaldes
til Live igjen, naar der for Aanden fremstiller sig nyt Stof, som
egner sig til i Kraft af Ideassociationens Love at vække
Erindringen om dem. Ved passende Spørgsmaal vil en Lærer
saaledes kunne gjenkalde for Disciplenes Erindring mange
Kjends-gjerninger og Domme, som hidtil vare glemte; han vil kunne
bringe Forestillinger i Forbindelse med hverandre, som Tanken
før aldrig har sammenstillet, og han vil herved kunne fremkalde
oplysende Sammenligninger og Slutninger. Han vil fremdeles
kunne føre dem til at indse det ralske i vildfarende Analogier,
der først fremstillede sig óom antagelige, og til at have en
pinlig Fornemmelse af Forlegenhed og Uvidenhed, førend han
stiller saadanne Spørgsmaal, der angive Veien, ad hvilken man kan
befries herfor.» Men Platon havde efter Grotes Mening ikke
behøvet at gaa tilbage til en tidligere Tilværelse. »Platon»,
siger han, "tager ikke i Betragtning, at der selv i en aldeles
udannet Ynglings Sjæl findes mangfoldige og forskjellige
Erfaringer, han har gjort, Sammenligninger, han har foretaget, og
Kundskaber, han har samlet. Og selv om der ikke fandtes nok
til at yde en tilstrækkelig og direkte Forklaring, saa maa vi
erindre, at kun en meget ringe Del af den lange Række af
aandelige Phænomener, der udvikle sig i det spæde Nor, Barnet
og Ynglingen, nogensinde bliver Gjenstand for Erindring eller
Hukommelse. At antage, at denne store ubekjendte Rest vilde
være utilstrækkelig lil at yde den søgte Forklaring, er hverken
philosophisk eller fornuftigt.»1).
Saa rigtigt og træffende dette er, saa udtømmer det dog
sikkert ikke Betydningen af Platons dybsindige Forbindelse
mellem Erkjendelseslæren og Præexistentsdogmet. Grote staaer paa
den engelske Empirismes Standpunkt, hvis Grundlægger er John
Locke og hvis betydeligste Repræsentant i dc-tte Aarlmndrede
’) Grote II p. 19—23.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
