Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Med 1ste Bogs 4de Kapitel maa 4de Bogs 3die Kapitel dele Skjæbne,
da det har et lignende Indhold. Det var tilmed af andre Grunde blevet
anfægtet af Krische og Dindorf. — Vi kunne ikke her følge Forf. i
hans Undersøgelser om de enkelte Kapitler, men fremdrage kun endnu
et Hovedpunkt, som han anser for lige saa usokratisk som Teleologien,
nemlig Sætningen i I, 5 om Selvbeherskelse som Dydens Grundvold
og de Betragtninger, der andre Steder i „Erindringerne11 gaa i samme
Retning.
„Selvbeherskelse (iyxQuttia) som Dydens Grundvold11, siger Forf.
(p. 99), „er ikke tænkelig, uden at den sokratiske Læres Nerve
overskæres.11 I en vis Forstand ér dette ganske rigtigt og vidner om en
skarp Opfattelse af Sokrates’s ethiske Princip. Dette Princip finder
som bekjendt sit Udtryk i den Sætning, at Dyd er Viden. Den sande
menneskelige Handlen er den, der bestemmes ved Indsigt, og al
Indsigt er i sidste Instants Selverkjendelse. Som alle Reformatorer hævede
Sokrates sit Princip ud over dets Begrændsning og opstillede det som
absolut Fordring med Overspringen af alle Mellemled. Hvor mange
Mellemled hører der ikke til, for at Menneskets Handlen virkelig helt
igjennem skal kunne bestemmes af hans inderligste og høieste
Er-kjendelse? Men det er Psykologens, ikke Reformatorens Sag at
fremdrage dem. „Den sokratiske Sætning [at Dyd er Viden] maa,11 siger
Forf. træffende (p. 157), „betragtes ikke som psykologisk Problem, men
som Kulturprincip.11 For Sokrates stod det i Kraft af hans Princip
fast, at Intet var stærkere end Indsigt, at Erkjendelsen ikke er en
Træl, der lader sig trække omkring af Drifterne, men at den formaaer
at hjælpe Mennesket gjennem Livet (smlgn. Platons Protagoras p. 352
R. C.). Derfor blev for Sokrates Syndens Væsen Uvidenhed; thi den,
der virkelig erkjender det Rette, udøver det efter hans Overbevisning
ogsaa. — Krohn mener nu, at Sætningen om Selvbeherskelse som
Dydens Grundvold, der strider mod Sokrates’s Princip, kun kan
forklares ved at antage en senere Forfatter, der er paavirket af Krates og
Kleanthes. Ogsaa her vilde vi altsaa vises hen til Stoicismen. Men
han betænker, ikke, at ensidige Principer aldrig kunne fremtræde med
fuldkommen Konsekvents; direkte eller indirekte vil der stedse kunne,;
paavises Indrømmelser, hvorved fyldigere og alsidigere Opfattelser an-<|
tydes. Man kunde opfatte den nævnte Sætning som et
ube_vidst..psykologisk Korrektiv af Ethikens Ensidighed. Det ethiske Princip
forkynder, at Dyd er Viden, Erkjendelsen seirrig; men Psykologien
paaviser de modstridende Erfaringer og de naturlige Betingelser.
Erkjendelsen er ganske vist Principet for den fuldkomne Handlen, men
Universum gliihen muss, eröffnete sich wohl fur unsern Falsarius
eine so ängstliche Perspective auf die stoischen Arkana bis zuin
Weltbrand hin, dass er es in ein fröhliches Stia ftsyaXa eingelcapselt
den Blicken seiner Leser entzog11 (p. 19).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
