Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
anledning til en meget heftig strid mellem datidens tvende
orakler i alle grammatikalske spørgsmål, Ménage og
Vaugelas, hver på sin side sekunderet af en mængde aldeles
ubetydelige størrelser som Bouhours, Lamothe Le Vayer,
Patru, etc. Jeg skal iøvrigt ikke nærmere opholde mig ved
denne strid1), da den ligger udenfor det tidsrum, jeg har
villet behandle; den har også kun en ren historisk interesse
og yder intetsomhelst positivt til de forskellige spørgsmåls
løsniug. Begge parter udmærke sig ved en ligestor mangel
på logik, og deres grunde for og imod ere grebne ud af luften;
som et instar omnium skal anføres, at Vaugelas. holder på, at
man skal sige: Les lettres que j’ay receues, men derimod: Les
lettres que j’ay recen depuis deux jours, ti, som le précieux
père Bouhours forklarer: „le participe est suffisamment
soutenu par ce qui suit11 !2)
II.
Efter at jeg nu i det foregående har. behandlet
participiets forhold til objektet med , hensyn til de almindelige
aktive verber, skal jeg gå over til de refleksive, hvor
spørgsmålet bliver mere indviklet. Man må ved disse verber
først og fremmest have sin opmærksomhed rettet på
hjælpeverbet, om det er être eller avoir; ti det er jo klart, at
sætninger som je me. suis coupé og je m’ai coupé må hvile
på helt forskellige konstruktioner. I den sidste er me
ligefrem at betragte som objekt, i den første derimod snarere
som et slags etisk dativ, og følgen heraf bliver naturligvis,
at participiet oprindeligt må forholde sig ganske forskelligt
i disse to sætninger.
Som bekendt anvender det moderne sprog ved
refleksiverne kun verbet être: je me suis loué, je me suis repenti
etc.; i det ældre sprog finder man derimod tillige ikke så
sjældent avoir, hvad følgende eksempler ville godtgøre:
’) Det væsenligste vil findes i Remarques de M. de Vaugelas sur la
langue françoise avec des notes de MM. Patru et Corneille,
Paris 1738 (I, 414, ff. ; II, 7, ffj, og Observations de M Ménage
sur la langue françoise, Paris 1G75.
’-) Sml Uouhours, Remarques nouvelles. Amsterdam 1693. P. 351.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
