Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
henvisning til min ovennævnte anmeldelse — i al korthed at
bemærke følgende.
Slutningen af hr. N.s formlære er arbejdet ganske over
samme læst som begyndelsen ; næsten alt det faktiske er på den
hensynsløseste måde skrevet ud af Wimmers bog, og ligesom i
første hæfte søger hr. N. ved forskellige omflytninger og
om-numereringer at give det udseende af, at hans fremstilling er
uafhængig af Wimmers. Således er, for blot at anføre én prøve
på hr. N.s fremgangsmåde, i stykket om de svage verbers 3dje
(hos hr. N. 2den) klasse alle exempler og alle oplysninger om
bøjningen tagne fra det tilsvarende afsnit hos Wimmer, som først
har samlet de herhen hørende ord og i det enkelte gjort rede
for deres flexion (se fornn. forml. s. 140—45 og hr. N.s bog
s. 112 —15). Det eneste, som hr. N. ikke har lånt fra Wimmer,
er den bemærkning, at got. teiliun på isl. måtte blive til tiga
eller tia, men den er da naturligvis også aldeles meningsløs.
På de steder i første hæfte, hvor hr. N. optræder som original
gransker, eller hvor han vender op og ned på Wimmers
anordning af stoffet, var det, som vi tidligere have set, lykkets ham
at tilfredsstille endogså meget vidtgående fordringer i retning af
det meningsløse ; men her i andet hæfte har han i denne
henseende overgået sig selv. Desværre må jeg af hensyn til pladsen
nøjes med at anføre nogle enkelte exempler på disse sider af hr.
N.s virksomhed.
Som bekendt har verbet finna i præt. pl. og part. dobbelte
former: funnum og funninn ved siden af fundum, fundinn.
Dette har imidlertid ikke været hr. N. nok, og således beriger
han da den oldn. grammatik med de nye og tiltalende biformer
funöum og fundinn (s. 100). Og for at man ikke skal tro, at
de kun ere fremkomne ved en øjeblikkelig distraktion, tilføjer
han s. 102 den uskatterlige oplysning, at „preteritiformerna
funöum. funöinn (med ö) förklaras af de motsvarande
möso-gotiska funpum, fimpans“ ! Også verbet sjå beriger hr. N. med
en række påfaldende former; således hedder f. ex. præt. conj. 1.
pers. sg. ved siden af sœu if. hr. N. også „Sceja“, præs. ind. 1.
pers. pl. ved siden af sjåm, (sjom) også ,,sém“ (s. 99—100).
Denne sidste form liar iøvrigt som så meget andet i det
foreliggende skrift sin hemmelige historie, som er lærerig med
hensyn til bedømmelsen af hr. N.s måde at „arbejde“ på. Hr. N.
havde hos Wimmer (fornn. forml. s. 115) fundet 1. pers. pl.
præs. ind. opført som sjåm (sjåm), men så sig naturligvis ikke
istand til selv at danne de tilsvarende former for 2. og 3. pers.
Han slog da op hos Vigfusson (Dictionary s. 533) og fandt her
i præs. ind. pl. formerne: „sém, séö, sé, or later, sjåm, sjåd,
sjå“ ; og da han selvfølgelig ikke havde nogen anelse om, at
formerne sém, séö, sé ere falske og kun bero på en næsten
ubegribelig taukeløshed hos Oxforderordbogens udgiver, syntes det ham
bekvemmest at ryste de af Wimmer og de af Vigfusson angivne former
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
