Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sammen til én bunke og deraf i blinde at udtage så mange, som
han mente at have brug for — ganske som når man trækker
numre op af en lotteripose. På denne måde fik verbet sjå i
præs. ind. pl. den mærkværdige flexion :
1. sém, sjcim (sjom).
2. séö,
3. sjå.
Et andet sted, hvor Wimmer og Vigfusson afvige fra hinanden,
er det ikke lykkets hr. N. at blive enig med sig selv om,
hvilket standpunkt han skulde vælge. Han nøjes derfor med den
mystiske meddelelse (s. 108), at de præteritale konjunktivformer
til hiia, hiiggva, ausa, auka, hlaupa „antagas och kunna anses (!)
vara : hyggva, liygga, ysa, yka, hlypa (d. v. s. med kort vokal
i rotstafvelsen).“ VituS ér enn, e9a hvat? — hedder det i
Völuspå. — Toppunktet af ubegribelighed når hr. N. imidlertid
s. 131, hvor han ved omtalen af passiv bemærker følgende:
„Sådana tempus som futurum och konditionalis i passivum upptagas
ieke här, emedau man saknar fasta och pålitliga grunder för
deras tillvaro i fornisländskan.“ Forf. tror altså virkelig, at
man på islandsk ikke har kendt former som : ek mun vera
kallaör, eller elc mundu vera kallaör ! Man vilde ikke anse sligt
for muligt, hvis det ikke netop var hr. N., man havde at gøre
med. Som sidste exempel anfører jeg hr. N.s behandling af
præteritumsformerne af valda. Wimmer opfører her først den
ældre form olla og ved siden deraf den uorganiske biform volla,
derefter den senere form olda og endelig dennes biform Volda
(fornn. forml. s. 153) En så korrekt ordning var naturligvis
mere, end hr. N. kunde finde sig i ; han anfører da, som
vænte-ligt var, (s. 122) først den allers]etteste form volda, derefter
det ligeledes uorganiske volla, så olda og til allersidst den ægte
form olla „Vernunft wird Unsinn“ siger allerede Goethe, skønt
han ikke havde haft lejlighed til at stifte bekendtskab med hr.
Nilsson og hans islandske grammatik.
Efter formlæren, der indtager 124 sider, følger nu hos hr.
N. grammatikkens andet hovedafsnit, orddannelseslæren. Den
omfatter 9 (ni) sider. Som bekendt har Wimmer i sin
grammatik ikke behandlet orddannelsen.
Hæftets slutning indeholder begyndelsen af syntaxen. Hr. N.
bemærker selv s. 144 med en hos denne forsker sjælden
oprigtighed, at „exempel till syntaxen lia tagits bl. a. ur de af
Nygaard, Lund och Wisén utgifna, bekanta syntaktiska
arbetena“. Netop det samme havde jeg også på forhånd tænkt"
mig vilde blive tilfældet, og når hr. N. nu selv siger det, er
der vist ingen grund ti! at tvivle derom. Jeg giver derfor
afkald på at eftervise, at hr. N.s methode i dette afsnit er den
samme som den i formlæren anvendte.
Med nærværende andet hæfte af hr. N.s værk følger et
tillæg på 6 sider, betitlet: „et ord i sinom tid“, i hvilket hr. Nils-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
