Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa rædsomt. — Men lad os ikke tæuke paa at udtømme al
denne Rigdom !
For os moderae Mennesker, især af de nordiske Nationer,
repræsenterer Aasynets Minespil næsten hele Udtrykket: baade
i Livet og i Kunsten er der saa tidt en vis Modsætning
mellem Kroppens kejtede Stivhed og Minens skarpe Udtryk.
Blandt Sydlænderne, og især i Antiken, har Skikkelsens
Bevægelse som Helhed langt mere Lod i Udtrykket; og jo
længere vi komme tilbage i den antike Kunst, desmere
udelukkende er dette givet gjennem Bevægelsen af Krop og
Lemmer, saa at Minen maa forstaas gjennem den og i sig
selv ikke taler et tydeligt Sprog. Vi kunne forbauses ved
at se, hvorledes den ældre græske Knnst næsten alene
gjennem Bevægelsen formaar at udtrykke et rent sjæleligt
Sammenspil, og hvor maadeholdne og fine Midler den endda
hjælper sig med. Som et Exempel skal jeg anføre den
skjønne Reliefkomposition af Orfeus, Eurydike og Hermes,
som endnu er bevaret i tre Exemplarer (i Villa Albani ved
Rom, i Neapel og i Louvre), og hvis Stil, der meget ligner
Parthenonsfrisens, sikkert viser tilbage til en Original fra
det 5te Aarhundrede før Kr. Orfeus er gaaet i Spidsen for
de andre op fra Underverdenen, efter ham kommer hans
gjenvundne Brud, fulgt af Sjælenes Ledsager, Fuldbyrderen
af Gudernes Villie, Hermes. Men Orfeus kan nu ikke mere
tilbageholde sin Længsel efter at se den elskede: før det
er ham tilladt, vender han sig om og drager Sløret fra
hendes Ansigt. Hun lægger sin Haand paa hans Skulder,
og deres Blikke mødes for et kort Øjeblik. Men da maa
de atter skilles : Hermes er standset og tager allerede med
sin Haand om Eurydikes for at føre hende tilbage. Dette
er ogsaa, hvad man i kunstnerisk Forstand ret egentlig maa
kalde en dramatisk Komposition: det hele handler om, hvad
der sker i et enkelt skæbnesvangert Aandedrag, der bærer sine
særegne Forudsætninger og særegne Følger i sig. Hvor er
det ikke rigt, dette Øjeblik, hvori Gjensyn og Afsked
umiddelbart mødes! Hvad vilde ikke en moderne Kunstner, eller
endog en senere antik, her have at fortælle i Minen! Maaske
tror en moderne Betragter ogsaa, i Følge en Reflex af, hvad
Nord. tidskr. f. filol. Ny række. VI. 23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
