Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skelligt og særligt for hver enkelt Figur. Det hele faar
derved noget psykologisk interessant, som ikke hører hjemme
i den ældre Kunst; men en saadan festlig Skjønhed og
Værdighed i Figurerne som i hint Vasemaleri er der heller ikke.
Men om nu end den senere, mere pathetiske antike
Kunst overhovedet taber noget i Henseende til den enkelte
Figurs imponerende ethiske Holdning, saa indvinder den
dog unægtelig rigere og nøjagtigere Udtryksmidler: den
glemmer ikke Bevægelsens Mimik, idet den opdager Aasynets.
Hvorledes denne Opdagelse er fuldbyrdet i Malerkunstens
historiske Udvikling, er ikke længere klart, eftersom hele
den store Malerkunst er gaaet tabt; vi maa danne os vore
Forestillinger derom dels gjennem den sideløbende
Udvikling af Plastiken, dels gjennem enkelte litterære
Overleveringer. Plinius nævner allerede blandt Polygnotos’s
Fortjenester, at han først indførte at lade en Figur aabne
Munden, saa at man saa dens Tænder, og overhovedet
fremstillede Ansigterne afvexlende og forskellige i Modsætning
til den tidligere Stivhed1). Det synes dog først at have
været Parrhasios, som, henimod Slutningen af det 4de
Aar-hundrede, blev Herre over det fint træffende i Aasynets
Udtryk (argutiæ voltus)2); i Henhold til en Meddelelse
af’Xenophon 3) skulde Parrhasios og andre af Samtidens Kunstnere
netop med Hensyn til Udtrykket for det subjektive Liv i
Bevægelse og Mine have fulgt en Tilskyndelse af Sokrates,
den store Opdager af Subjektiviteten: i hvert Fald har
Samtidigheden mellem Sokrates og hine Kunstnere sikkert sin
store Betydning. I denne Periode malede ogsaa Timanthes
hin af de romerske Oratorer gjerne omtalte Komposition af
Ifigenias Ofring, ved hvilken stadig det Træk fremhæves, at
J) Plin. 35, 35, 58. — — instituit os adaperire, dentes ostendere,
voltum ab antiquo rigore variare.
2) Plin. 35, 36, 67. Meningen med dette Udtryk kan man vel danne
sig en ganske god Forestilling om ved at betragte de graverede
Figurer paa den ficoroniske Cista (Argonautertoget). Der er
Aasynets Udtryk meget fint angivet ved ganske faa Linier. Se
Brøndsteds Udgave af den ficoroniske Cista.
3) Memorab. Soer. III, 10.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
