- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Sjette bind /
227

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

alene opad, skuende højtidelig frem ligesom mod Glædens
lysende Tinde.

Slige Billeder henføres for det meste til
„Dekorations-figurernes“ store, navnløse Klasse — en Slags Pariaer for
de lærde Fortolkere, fordi de ikke frembyde synderligt, som
trænger til at belægges med Citater fra Klassikerne. Ikke
des mindre ere mange af dem blevne hele Europas erklærede
Yndlinge, fordi man med Rette har følt, at der var noget
ved dem, noget kostbart og herligt, som man ikke kjeüder
andensteds fra. i hele Verden; de ere blevne efterlignede,
skjønt for det meste daarlig nok, Hundreder af Gange i
moderne „pompejansk“ Dekoration. At de ere
Dekorations-Figurer, maa heller iküe forstaas saaledes, som om deres
hele Tilværelses Grund skulde være givet dermed, at de
skulde fylde tomme Pladser paa en Væg. De ere avlede
som Overskud af et glædefyldt Sind, der dog, naar det
træder frem i Kunsten, ikke raver som i Rus, men
tværtimod beherskes af en vis kunstnerisk Økonomi, som fordeler
alt efter en rhytmisk Arkitekturs Love.

ingensteds har man mere et Indtryk af, at Figuren
fra Kunstnerens Indbildningskraft er gaaet umiddelbart over
paa sin Plads paa Fladen, at den, som man siger, har
„skabt sig selv“. Saa kaade som Indfaldene end kunne
være, saa let og dristig som der end leges med
Virkelighedens objektive Love, saa lidet mærker man dog til en
Kunstners subjektive Vilkaarlighed, der stikker Hovedet frem
som den, der arrangerer Tingene. Legen leges fuldt ud
med en vis indre, fin og konsekvent Følelse for det
naturlige. Heri har den antike Kunst et eget Privilegium:
Aanden i dens Kunst, der mere end i senere Tider havde
gjennemtrængt bele Samfundet, fremgik atter af det som en
ny Natur. For at gjøre dette tydeligt, vil jeg nøjere
betragte en enkelt af disse Dekorationsfigurer, uagtet jeg atter
føler det tunge og uskjønne i at analysere en Leg. Men
det er en Figur, som man paa sin Vis meget vel kan tage
for Alvor, den er en Frugt af et overordentlig Talent og
tillige af en sjeldent sikkert erhvervet Evne til at tumle
med Fremstillingen af den menneskelige Skikkelse. Den har

15*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:59:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr6/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free