Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ogsaa havt en ikke ringe Indflydelse paa vort Aarhundredes
Kunst, idet den uden Tvivl er Moder til forskjellige bekjendte
„Ariadner“ eller „Bacchantinder paa Panthere“.
Det er den bekjendte og hyppig afbildede
Bacchant-inde, som lader sig føre hen over Søen paa en Havpanther,
fra Stabiæ1). Hun har paa denne Rejse lagt sig magelig
til Rette paa Dyrets Ryg og paa Krumningerne af dets
lange, tykke, bugtede Hale, som paa et blødt Leje. Men
da Dyret som en Panther har en bacchisk og vinlysten
Natur, jskylder hun det en Hjertestyrkning for dets gode
Tjeneste. Hun vender sig da om paa Lejet, klemmer, for
ej at glide ud, sin højre Læg tilbage mod en af Dyrets
Halebugtuinger, drejer Overkroppen saa stærkt om, at man
ser den helt fra Ryggen, holder med venstre Haand Skaalen
ind under Pantherens aabent lystne Gab, idet hun stemmer
Albuen mod dens Bringe og hæver højre Haand med den
fine Vinkande for at skænke i Skaalen. Denne Bevægelse
er uforlignelig dejlig tegnet og uden de Vilkaarligheder i
Legemets Forhold og Bygning, der saa hyppig findes i det
campaniske Vægmaleri. Hvad der i Kvindelegemets Form
og Omrids er af bølgende og slangebugtet, er maaske aldrig
gjengivet saa skjønt som her. Det er noget, som den
moderne Kunst ellers har langt mere Forkjærlighed for end den
antike; men i den moderne Kunst vil man næppe
nogensteds finde det forenet med en saadan Lethed og Gratie.
Det er den rene Fryd over Musiken i Menneskelegemets
Rhytmik.
Uden Tvivl er den antike Jubel af en langt mere
jordisk Natur end den, som den christelige Kunst har givet
Udtryk for. Den rummer ikke Tanken om det uendelige og
dets Modsætning til Endelighedens Verden. Selv hvor
Bac-chantinden svinger sig opad med Blikket hævet mod Himlen,
’) Mus. naz. No, 8870. Helbig No. 1036. Et ret godt (fransk)
Træsnit af den findes i min Bearbejdelse af Lübkes Kunsthistorie,
anden Udgave, S. 205. Saa vel den som den ovenfor omtalte
Blomsterpige fra Stabiæ ere der mindre nøjagtig benævnede
„pompejanske Vægbilleder“.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
