Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af det, vi nu henregne til den højere Algebra, en Anskuelse,
som de nyere Forskninger over Mathematikern Historie synes at
skulle bekræfte.
Det ligger nær at opkaste det Spørgsmaal, hvorfor
Oppermann saa sjeldent offenlig fremsatte Resultaterne af sine
videnskabelige Forskninger. For en stor Del ligger Grunden vistnok
i, at han i sine bedste Aar var for optaget af mange forskjellige,
mere praktiske Sysler; men væsenlig er den dog at søge i hans
Begavelses ejendommelige Art. Hans skarpe kritiske Sans gjorde
det vanskeligt for ham at give en sammenhængende Fremstilling,
der tilfredsstillede ham selv, og han var overhovedet mere
anlagt til at gjøre en Række enkelte, spredte Iagttagelser end til
at sammenarbejde dem. Foruden de nævnte mathematiske
Arbejder og nogle Anmeldelser, navnlig i „Fædrelandet“, har han
udgivet en latinsk Sproglære til Skolebrug (Kbhvn. 1840), en
Bearbejdelse af Billroths Grammatik, hvoraf dog flere Afsnit, især
Læren om Verbets Tider, ere selvstændig omarbejdede. Bogen
betegner et betydeligt Fremskridt fra Badens, men fik kun ringe
Udbredelse, da Madvig kort efter udgav sin Grammatik, hvilken
Bog Oppermann oversatte paa Tysk. Endvidere har Oppermann
udgivet en lille „Indledning til dansk Sproglære“, som udkom i
2 Oplag 1845 (trykt som Manuscript), oprindelig bestemt for
hans Elever i Mariboes Skole.
Men langt ud over Betydningen af Oppermanns littéraire
Virksomhed rækker den Indflydelse, han har udøvet paa mange
og i mange Retninger ved de Tanker og positive Oplysninger,
som han har udstrøet lejlighedsvis og i Samtale. Naar man
spurgte rigtigt, var han altid redebon til at meddele af sit uhyre
Kundskabsforraad, som han stadigt forøgede ved ihærdigt
Arbejde og bevarede med den tro Hukommelse, som var en saa
væsenlig og ejendommelig Side af hans Begavelse. Desværre
plejede han ikke at uedskrive saadanne Bemærkninger, i hvert
Fald ikke i en saadan Form, at de vare forstaaelige for andre
end ham selv. Dog ville hans Haandudgaver af tyske Forfattere
sikkert indeholde mangen værdifuld Iagttagelse af sproglige
Phæ-nomener. I hvert Fald tør det haabes, at, hvad han har
meddelt privat til forskjellige, i sin Tid vil bære Frugt og komme
til sin Ret.
I sine sidste Aar levede Oppermann temmelig tilbagetrukken,
dels for sine Studiers Skyld, dels fordi hans jævnaldrende
Venner vare borte fra Kjøbenhavn eller døde, som Prof. d’Arrest.
For mig vil Mindet om hans interessante og lærerige Samtaler
og om den hjertelige Velvillie, hvormed han kom mig imøde og
hjalp mig tilrette ved mit Studium af hans Tndlingsvidenskab,
stedse være kjært, og noget tilsvarende vil sikkert gjælde
mange andre.
Kbhvn. d. 14. Sept.. 1883.
Johan Ludvig Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
