Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anmeldelse.
A. Larsen, Veiledning i den engelske Udtale for Danske og
Norske. Anden omarb. Udg. Kbhvn., Gyldendal. 1882.
A.Western, Engelsk lydlære for studerende og lærere.
Kristiania, Malling 1S82.
Samme, Engelsk lydlære for skoler. Ibd. 1882.
Omtrent samtidig med, at translatør A. Larsen, der har gjort sig
så fortjænt af vor ordbogslitteratur, har udgivet en ny, forbedret
udgave af sin i 1860 udkomne vejledning til en korrekt engelsk udtale,
er den norske sprogvidenskabelige litteratur blevet beriget med et nyt
værk, cand. mag. Westerns engelske lydlære. Bægge disse to arbejder
adskiller sig fra de ældre bøger, vi besidder over samme æmne, ved
at der i dem gennemgående er taget hensyn til de nyere undersøgelser
om lyd i almindelighed og engelske lyd i særdeleshed, navnlig af den
engelske fonetiske skole. Men medens Larsen kan har kunnet benytte
disse undersøgelser på afstand, gpnnem bøger, har Western haft den
store fordel, at han har studeret sit æmne under personlig vejledning
af de to störste mestre på dette område, Sweet og Joh. Storm, af hvilke
den sidste har givet W.s bog sin anbefaling med på vejen. Herved
får bogen en autoritet, der gör, at enhver, der beskæftiger sig med
engelsk lydlære, hör göre sig bekendt med den.
En i al sin korthed fortræffelig indledning indeholder et omride
af lydfysiologien, der fortjæner at anbefales til studium for enhver
begynder i den fonetiske videnskab; det derpaa følgende förste afsnit
giver en nöjagtig og udførlig fremstilling af de engelske sproglyds
dannelsesmåde. Enkelte nye ting bemærkes her, som når man side 23
note 2 får at vide, at Sweets af Ellis bestridte teori om, at det engelske
lange w er diftongisk og ender med et ιυ, er bleven bekræftet ved et
experiment: „når et ord som two (tuu, tuw) vendes om ved hjælp af
Edisone fonograf, blir resultatet ikke (uut), men (wut)“. Naar det i
noten side 27 omtales, at ubetonede vokaler i engelsk ofte udtales uden
fuld stemmeklang, er „hviskede“, medens Ellis, Storm og Sweet, (jfr, dennes
Handbook of Phoneties § 28 note b- og side 211) for at få exempler
på hviskede vokaler måtte gå så langt som til dialekter i Amerika og
på Madagaskar, mindes man (som så ofte ved fonetiske undersøgelser)
om Rousseaus ord: „II faut beaucoup de philosophie pour savoir
observer une fois ce qu’on voit tous les jours“. Da Sweet (Dan.
Pro-nunciation i Transact. of the phil. Soc. 1873—74 p. 110) först er bleven
opmærksom på, at konsonanten i engelske ord som egg udtales lang,
ved modsætningen til den korte udtale i lignende tilfælde i norsk,
vækker det nogen forundring hos Western s. 33 at finde udtalt, at
engelsk og norsk etemmer med hinanden i dette punkt. — Side 30
beskrives det engelske r i det hele som kun forskelligt fra det engelske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
