Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
th ved, at r frembringes ved at sætte tungespidsen mod alveolerne.
Der er en ting, jeg savner ved denne beskrivelse, ligesom i det liele
ved de almindelige beskrivelser af det engelske r— også i Trautmanns
interessante artikel om r i de tre europæiske hovedsprog i Anglia III
s. 209 ff., jfr. s. 376 — nemlig en angivelse af, at denne lyd i reglen, i
alt fald så vidt mine iagttagelser går, er temmelig stærkt labialiseret.
Dette labiale element kan endog få overhånden og fortrænge det
ling-vale, så at lyden falder sammen eller i alt fald næsten falder sammen
med w. Herved forklares Sweets ytring, Handb. of Phon. § 208 s. 69,
at en u-glide „frequently occurs as a substitute for (r)“, og
humoristernes og vittighedsbladenes skrivemåder kweachaws for creatures,
litewawy chwonicle osv. ; at denne udtale ikke findes alene i
affektert slæbende („drawling“) aristokratisk udtale (som Storm siger,
Englische Philologie 114, sml. den norske udg. s 322), fremgår af, at man
også i gengivelse af gadedrengesprog kan finde f. ex. Fwed for Fred.
1 pretty er hyppig r-elementet forsvundet selv hos sådanne personer,
der i andre ord udtaler det meget „korrekt“; der opstår så en diftong
(ui), ofte også (uy), der på grund af den hastighed, hvormed dette så
yndede ord udtales, svinder ind til et rent (u), som endog, tror jeg,
kan udtales helt stemmeløst eller i alt fald hviskende. Det er denne
udtale, englænderne betegner ved at skrive pooty, putty (exempler hoe
Storm, Engl. Filol. 72, 99, 252).
Enkelte andre småting kunde der være lidt at udsætte påj
ordningen af nasalernes klangfylde side 10 er næppe rigtig, Bml. Sievers
Phonetik3 s. 157 anm. 2; den for resten jo nu uddøde sondring mellem
to (åå)-lyd er ikke klart og vist heller ikke rigtig fremstillet side 25;
forskellen er ikke mellem én lyd foran r og en anden i andre tilfælde,
men mellem to lyd foran r (i morning og mourning, horse og hourse,
forty og fourteen), sml. Storm Eng. Filol. s. 54 note 2, Hoppe,
Lehrbuch der engl. Sprache I 1879, s. 16, 156, 171; Imm. Schmidt, Gramm,
d. engl. Spr.3, 1883, § 22„ og 35,, a. Men, som sagt, i det hele er
denne afdeling af bogen mønsterværdig. Et par ord må jeg sige om
forf.s fonetiske terminologi. De Bell-Sweetske benævnelser på
vokal-klasserne har han gjort vel i at beholde paa engelsk; de er
uoversætte-lige og bører uadskillelig med til den engelske vokalopstilling; hvor
tung er f. ex. ikke Sievers’s gengivelse af „mixed“ ved „guttural-palatal“ !
På andre områder har W. derimod brugt norske benævnelser, og hvor
han ikke forefandt passende ord, har han selv dannet dem, i reglen
ved at oversætte Sweets benævnelser. De to store klasser af sproglyd,
ved hvilke stemmen klinger, resp. ikke klinger med, har man tidligere
her hjemme benævnt på mange forskellige måder: blød — hård. sonor
— dump, tonende — tonløs, summende — hviskende, klingende —
klangløs; Western skaber en ny og, som det synes mig, træffende
benævnelse: stemmelyd (stemte lyd) — pustelyd (pustede lyd). Explosiver
kalder han „lukkede lyd“, spiranter „åbne lyd“, et ikke særlig heldigt
navn, da man med endnu större ret kunde kalde vokalerne „åbne“.
De lyd, hvor tungeartikulationen er det væsenlige, benævnes efter de
dele af tungen, på hvilke det kommer an; således er k en rodlyd, j en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
