Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bølger og i lydindtryk. — Derimod må det indrömmes, at
praktisk stiller sagen sig således, at sprogforskeren af de tre
områder må særlig beskæftige sig med B 1, taleorganerne, af den
simple grund, at hverken læren om lydbølger eller ørets fysiologi
er så langt fremskreden, at vi på dem kan basere en almindelig
’inddeling og beskrivelse af de sproglige fænomener, medens de
ved ordenes frembringelse virkende organer jo tildels med stor
lethed kan undersøges (ved hjælp af öjet, der eventuelt kan
understøttes f. ex. med laryngoskopet; ved at føle med fingrene
el. desl.; ved muskelfølelsen i selve orgauerne); beskrivelser af
organernes stillinger og bevægelser kan gives forholdsvis let og
almenforståeligt. Men opfindes der imorgen et instrument,
hvorved f. ex. luftbølgernes virksomhed med endnu større bestemthed
kan iagttages og systematiseres, da må den, der studerer sprogets
ydre virkemåde, også vide at drage fordel heraf ved siden af
de allerede vundne resultater for taleorganernes vedkommende.
— Man vil heraf se, at jeg ikke kan give Hoffory ret, når han
(s. 35) siger, at Sievers ved sin utilbørlige overdrivelse af de
akustiske forhold bar udelukket sig fra at komme på det rene
med klusilernes væsen; fejlen (som S. i øvrigt deler med de
fleste fonetikere) ligger snarere i sammenblanding af de to sfærer,
da man ved konsekvent at holde dem ude fra hinanden kan nå
til en fuldstændig forståelse af klusilernes væsen på alle tre
områder. Til det faktum i B 1, at taleorganerne er helt afspærrede
(enten ved lukke på ét sted som ved „glottal catch“ = „stødtone“
eller ved samtidigt lukke på to steder, hvorved både næse- og
mundvejen spærres), svarer jo nemlig i C det, at, der ingen
lydbølger udgår fra den talende, og i B 2 det, at en pavse sanses
(nemlig ved kontrastvirkningen fra de foregående J ejj^rJ
efterfølgende lydsansninger). Med specielt hensyn til disse lydløse
momenter föreslår Flodström og efter ham Hoffory at erstatte
navnet „lydfysiologi“ med „sprogfysiologi“, og at undgå navnet
„lyd“, i steden for hvilket foreslåes „element“. Vi skal altså
for fremtiden tale om (sprog-)elementlære, elementforandringer,
elementlove osv. ! Hvorfor dog ikke beholde navnet „lyd“ ? Det
kan jo ikke skade, når man straks gör opmærksom på, hvad man
forstår derved, og dertil benytter Flodströms definition på
„sprogelement“. Betænkeligheder kan måske nedslåes ved henvisningen
til, at 0 regnes med til talrækken, eller til, at ordet „lyd“ på
dansk jo netop foruden det hørlige også betyder det uhørlige,
tavshed (i „at slaa til lyd“, „skaffe sig [øre]lyd‘‘, jfr. oldn. hljoS).
Når vi nu vender os til spörgsmålet om lydenes
systematiseren, møder vi först en del vanskeligheder ved bestemmelsen af,
hvad en enkeltlyd er. Först er der afgrænsningen overfor
meget nærliggende lyd, hvor det ikke hjælper meget med Hoffory
at henvise til, at sprogfysiologen ligesom zoologen og botanikeren
skal klassificere typerne: „um diese gruppiren sich dann von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
