Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
selbst die zahllosen Varietäten, die natürlich in dem System selbst
keinen Platz finden können“ (s. 15). Ulykken er, som Sievers
antyder, at der ikke her som ved klassificeren af dyre- og
plante-former naturlig frem byder sig visse typer; på mange punkter vil
englænderen være tilböjelig til at betragte det som en typisk
lyd, som franskmanden eller tyskeren kun kalder en „varietet“.
En anden vanskelighed: hvor holder enkeltlydene op og hvor
begynder dobbeltlydene i sådanne tilfælde som vokalen (diftongen) i
eng. too eller konsonanten i rækken 1) fransk (uaspireret) ti, 2) eng.
ti, 3) dansk (stærkt aspireret) ti, 4) tysk si? Endvidere kommer
der, når man ser bort herfra, en ny vanskelighed ved de
„sammensatte“ lyd. Hoffory vil som Brücke kun opstille et system af
lyd med ét artikulationssted, men derimod ikke indlade sig med
alle de mangfoldige kombinationer. Lyden b har ét
artikulationssted, læberne; men hvor mange har Wi? Har det to,
fordi ganesejlet her artikulerer for at åbne næsepassagen? Nej,
svarer Brücke (s. 42), ved „artikulationssteder“ tænker jeg kun
på steder i mundens midtlinie (Mittelebene), så at altså m ligesom
b kun har ét artikulationssted. Men nu strubehovedklusilen
(„gløt-tal catch“)? Den får jo efter denne definition intet
artikulationssted. Og vokalerne; har i ét artikulationssted, hvor mange
har da y? Indrömmer man, at y foruden det med i fælles
artikulationssted har endnu et, læberne, bliver y en sammensat
lyd og falder altså udenfor systemet, hvor det dog ellers altid
har fået lov til at være; er det derimod ingen sammensat lyd
og altså kun har ét artik.sted, ser jeg ikke, hvorledes man vil
nægte f. ex. et labialiseret r rang og titel som usammensat
sprogelement, og hvor bliver så betydningen af denne sondring
af? — Men vanskelighederne ved at opstille et lydsystem er
endnu ikke udtömte. Der står tilbage den af Sievers (om end
ikke med fuld klarhed) antydede : hvad skal vi tage som
udgangspunkt for lydanalysen? Er ved rn stemmebåndenes svingninger,
den frie passage for luften gennem næsen eller lukket ved læberne
det vigtigste? Skal vi med andre ord inddele alle lyd i stemte
og pustede, hver af disse klasser igen i lyd med fri og lyd med
tillukket næsepassage osv. eller skal vi inddele dem först efter
læbernes artikulationsform, i anden række efter tungens, i tredje
efter ganesejlets, i fjerde efter stemmebåndenes, eller en
hvilken-somhelst anden rækkefølge? Bell opstiller som bekendt fire
inddelingsgrunde for vokalernes vedkommende : l) not round, round,
2) back, mixed, front, 3) high, mid, low, 4) narrow, wide; enhver af
disse kan stilles som øverste inddelingsprincip, men også som
nederste eller et af de mellemste, uden at systemet i mindste
måde lider derved; at virkelig ordningen i så henseende er
forskellig hos forskellige forfattere, kan man let se ved at
sammenligne Sweet Handb. of Phonetics s. 16 med Sievers 2 s. 77 og
Lundell i Svenska Landsmålen I s. 155. — De to sidste
vanskeligheder fjærnes let, uår man indser, at enhver sproglyd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
