Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
filologi) udtalte Madvig det haab, at, hvis oldtidens
aande-lige indhold nogensinde havde været hans eje, maatte det
vel være det endnu trods den treaarige afbrydelse ; og at
det var saa, havde han lejlighed til at vise i en større
udstrækning, idet han nu kunde medoptage den græske
filologi i sine forelæsninger, i saa stort omfang han vilde. Han
læste da over græske antiqviteter og litteraturhistorie, samt
over forfattere i stort omfang (Sofokles, Euripides, Aristofanes,
en enkelt gang Pindar, Thukydid, Platon, talerne, af senere
Polyb og Plutarch); med hensyn til latinen opgav han
litteraturhistorien, Lucretius og elegikerne, men optog paa den
anden side nye forfattere, som Vergil, Ovid, og især Seneca.
Madvigs forelæsninger udmærkede sig foruden ved den
kundskabsfylde, han havde i saa høj grad, og hvor æmnet
medførte det, den strænge systematiske behandling, ved stor
klarhed og simplicitet; alle vidtløftige indledninger, der ikke
tjente til virkeligt at lede tilhørerne ind paa æmnet, vare
ham imod, ligesom alle overflødige citater eller
litteraturangivelser, eller lang dvælen ved urigtige anskuelser, naar
disse gjendrev sig selv saa snart den rette var meddelt.
Den store detail, der i en disciplin som romerske
antiqviteter ikke kunde undgaaes naar der skulde gives et fyldigt
billede, blev altid meddelt saaledes, at det centrale
fremhævedes. Man følte overalt, at her var en docent, der paa
ethvert punkt selv havde undersøgt sagen og kunde indestaa
for hvad han sagde; derved fik hans foredrag en egen
karakter af tilforladelighed, som gav ogsaa det, der ikke
var nyt, et vist nyhedens præg. Ved siden af forelæsninger
lagde han megen vægt paa øvelser, baade mundtlige og
skriftlige, en særegen art vare disputationsøvelser ; selv har jeg
desto værre aldrig deltaget i saadanne, og vilde meget ønske
at nogen af deltagerne vilde give en udførligere skildring
deraf. At hans forelæsninger i det hele have været af stor
betydning ikke blot for filologer, men, saa længe anden
examen bestod, for alle studerende, er der ingen tvivl om; et
udtrykkeligt vidnesbyrd derom fra en enkelt mands side
foreligger i følgende udtalelse af botanikeren Vaupell, der
hørte ham 1841: „Madvigs forelæsninger over de romerske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
