- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Ottende bind /
89

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

antiqviteter, siger lian, skaffede mig et blik paa de antike
samfund og deres forhold til de moderne, som maa være en
stor tilfredsstillelse for enhver, der i den lange skoletid har
læst klassikerne og saaledes samlet mangfoldige kundskaber
til oldtidens samfund, men endnu mangler den ledende ide,
der skal bringe sammenhæng og forene de mange
enkeltheder til et hele.“ *)

Blandt Madvigs forelæsninger er der een, som jeg skal
tillade mig at dvæle lidt længere ved, nemlig den over
filo-giens encyklopædi, eller rettere det første kapitel, i hvilket
han udviklede den klassiske filologis væsen og opgave. Jeg
vil forsøge at give en meddelelse om dens indhold efter
mine optegnelser fra den tid, jeg hørte denne forelæsning.
Det er vistnok 34 aar siden, men jeg troer ikke at hans
opfattelse paa dette punkt væsentligt forandrede sig siden.

Man plejer jo at skjelne mellem filologiens sproglige og
reale side. For Madvigs opfattelse dannede disse en
uadskillelig enhed; han hævdede bestandigt paa den ene side
filologien som sprogvidenskab, paa den anden side som
hørende til historien, som efter sit væsen ens med denne,
oin end forskjellig fra den i fremtrædelsesformen. Filologien
er, for at bruge hans egne ord ved filologmødet i
Christiania, forskningen over og fremstillingen af svundne
kulturperioder og kulturtilstande gjennem fortolkning af disse
perioders og tilstandes efterladte mindesmærker, fremfor alt
litteraturen, i hvilken fortolkning da sprogvidenskaben
indtræder som det overvejende middel, medens denne viden
tillige i folkenes sprog selv søger et stort vidnesbyrd om
deres dannelse og kultur og om deres historiske
sammenhæng med andre folk.2) Filologien opløser sig, efter de
forskjellige kulturperioder og kulturtilstande der vælges til
bearbejdelse, i flere filologier; blandt disse er den saakaldte
klassiske. Dennes opgave satte Madvig i tilvejebringelsen
af en alsidig, fyldig og selvstændig erkjendelse og beskuelse
af Grækenlands og Roms tilværelse som et særeget trin i

’) Vanpell, De danske Skove 8. IV.
-) Nordisk tidskrift 1881 s. 490.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:59:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr8/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free