Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
seende, datering, sprog, indbinding osv., om anbringelse af segl
og underskrift, om chartæ excisæ og meget andet. Til
yderligere vejledning er dette afsnit ledsaget af 4 autograferede
tavler, der giver en sammenhængende udsigt over de enkelte
bogstavers udvikling såvel i epigrafisk som i palæografisk anvendelse.
Hvor velkomne disse tavler end er, vilde det sikkert have været
mere praktisk at give reproduktioner af bestemt daterede hss.
fra de forskellige romanske lande; ti det kan ikke nægtes, at
bogstaver og abreviaturer tager sig temmelig forskelligt ud,
eftersom man ser dem i sammenhængende skrift eller, som på
Schum’s tavler, adskilte og i alfabetisk rækkefølge. Med de
tekniske hjælpemidler, der nu står til vor rådighed, er sådanne
reproduktioner ikke overdrevent dyre, og man kunde jo som
prøve nøjes med et par linjer af hvert hs. *). Iøvrigt skal jeg
kun bemærke, at Schum burde have benyttet Monaci’s samling
faksimiler2) der jo er udgivet særlig til brug for romanister og
derfor indeholder en del af de ældste romanske
sprogmindes-mærker, således det s. 166 omtalte Casseler-glossar (pl. YII—XI)
og de s. 170 behandlede Florentinerfragmenter af „Alexander“
(pl. XII—X1T1).
De mundtlige kilder behandles (s. 197—208) af G.
Gröber; mod dette afsnit kan man anføre den anke, at det er
for kortfattet. G.’s sammentrængte prægnante stil, der i den
bibliografiske oversigt var på sin rette plads, passer her så
dårligt til æmnet; det er ganske vist lykkedes ham på et ringe
antal sider at sammenstille en del faktiske oplysninger om romansk
folkelitteratur, betragtet såvel fra en sproglig som litterær side
(dialektstudier, folklore), og om denne litteraturs alder, forekomst,
betydning, osv., men det er sket på overskuelighedens og
klarhedens bekostning, stoffet er sammenhobet, men ikke altid godt
sammenarbejdet, og det hele virker trættende ved den tunge
form. Hvor velgørende vilde ikke en lille smule fransk esprit
have været her! Gaston Paris burde have skrevet dette afsnit.
Man kan også anke over, at G. i sine angivelser væsentlig
holder sig til Frankrig og Italien. men lader de andre lande ude
af betragtning, hvilket naturligvis er mindre heldigt. S. 201
siges således, at egentlige folkesangere endnu kun findes i
Italien („cantastorie“, „Rinaldi“) ; dette er ukorrekt, de findes
Også i Rumænien („läutarl“), hvorom jeg for nylig har givet
’) benytter ledigheden til at henlede opmærksomheden på Lecoy
de la Marche, Les manuscrits et la miniature (Paris s. a.), en
dygtig bog, der udmærker sig ved sine gode afbildninger og store
prisbillighed.
2) Facsimili di antichi manoseritti per uso delle scuole di filologia
neolatina, pubblicati da Brnesto Monaei. Fase. 1—II. Roma 1881,
1883.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
