Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Glædens Dag (Fragment af et Livs Historie) af Marcus Lauesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gtædend Dag
Glædens "Dag
(Fragment af et Livs Historie)
T),
Av Marcus Lauesen
et, som her skal berettes, skete med en
gammel Månd. Det var bare en Dag af hans Liv,
men som han fortalte det til mig, maatte jeg komme
til at tro, at det har betydet mere end månge gode
Aar.
Hvor meget af denne Verdens kolde Visdom
taler ikke om, at Kærlighed kun er en jordisk
Tilfredsstillelse? Hvor stærk er ikke denne Tale om
at Glæden er Kødets egen, om den menneskelige
Egoismes Magt over alt? — Og hvem vover at
benægte Sandheden i denne Tale? — Men om det
er sandt, at Livets Skønhed ikke bliver mindre
fordi Vederstyggeligheden er stor, maa vi ogsaa
indrømme, at den sjældne høje Glæde, som kommer
ukaldet og uden Forbindelse med Menneskets
Gerninger, ikke mister sin Værdi fordi al anden Glæde
er hyppig. Og fordi vi dagligt kan vinde billige
Glæder, der fylder os nogle Timer, maa vi ikke
fornægte den kostbare Glæde, der et Nu kan skabe
en stille Jubel i os, men i det næste Nu
tilintetgøre vort Liv.
Maaske De kender den gamle Digter. I hvert
Fald maa jeg give Afkald paa at fremstille den Del
af hans Liv, som kunde røbe hans Navn. Heller
ikke hans Ansigt vil jeg beskrive, for det ligner ikke
noget andet. Jeg vil nøjes med at sige, at han i
næsten tyve Aar har levet helt ensom, skilt fra
Hustru og Børn, uden Omgang. Hans Berømmelse
er stor, Renhed og Oprigtighed bærer hans Arbejde.
Hans Flid er uforstaaelig, hver Dag arbejder han,
idet hver lille Ting for ham rummer en Gaade, som
han maa prøve at løse, eller en Selvfølgelighed, han
maa indblæse lidt af det gaadefulde. Alle hans Dage
er fyldt af Grublen. Og det er ikke af Bitterhed,
han har valgt Ensomheden, men fordi hans eget
Sind var ham Rigdom nok, fordi hans Tanker var
øvede. Hvert ukendt Ansigt, han møder, giver
ham Billedet af en ny Skæbne. — Mere maa De
ikke vide, thi det er kun en Dag af hans Liv, jeg
har Lov til at fortælle om. Den gamle Digter har
givet mig Lov til at bruge hans egne Ord, og
Beretningen lyder da saaledes:
. . . Ensomheden, min Ven, —■ jeg skal gerne sige
Dem, jeg havde en meget dum Tanke engang . . .
at Ensomheden skulde blive saa stor, at ingen vidste,
jeg var ensom, -— saa først. . .
Nej, Minderne, de betyder ingenting, maa
ingenting betyde. Men alligevel, naar jeg ser nogle Børn
paa Gaden, kan jeg af helt gamle Tiders Vaner
komme til at digte Eventyr, og Drømmen om
Eventyret kan godt vare længe. Netop Aftenen før den
Dag, jeg vil fortælle Dem om, sad jeg alene i min
Stue og troede, jeg strøg en lille blond Pige, een
af mine egne, over Haaret, og jeg fortalte et
Eventyr om en meget fjern Stjerne, der var ked af at
blive paa sin Plads og derfor var begyndt at sejle
rundt i Verdensrummet. Den mødte da ogsaa
nogle andre Stjerner og gav sig til at tale med dem,
fik ogsaa en Del at vide om Jorden og var saa
alligevel til sidst glad for at kunne vende tilbage til
sin gamle Plads . . .
Da jeg vaagnede den næste Morgen, var den lille
Pige ikke borte, jeg følte hende i min Nærhed som
et Væsen, der bad mig om noget. — Jeg husker, at
jeg, mens jeg klædte mig paa, nynnede for at
overdøve den stilfærdige Bøn, og jeg tror, at det lykkedes
52
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
