Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et Kulturskred. Belyst af den evangeliske Reformation af Michael Neiiendam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ET KULTUR SKRED I NORDEN
Galaterbrevet er Kristenhedens klassiske Udlægning af Troen som den
personlige Tillid til Guds Naade i Kristus.
Afladshandelen, denne katolske Praksis, der havde faaet saa grovkornet
en Form, at ogsaa oprigtige Katolikker oprørtes over den smarte Reklame,
som Salgscheferne for denne Handel præsterede, blev den ydre Anledning
til, at Martin Luther tog Ordet i de berømte 95 latinske Sætninger, som han
slog op paa Slotskirkedøren i Wittemberg 31. Oktober 1517. I Løbet af
et Par Uger fløj de i Oversættelse over hele Tyskland. Teologerne
diskuterede disse Sætningers dogmatiske Indhold, hvis Brod var rettet mod den
Praksis, der havde forarget Luther, fordi han saa, at Afladshandelen tog
Menigmands personlige Ansvar bort ved mod Betaling at give de købelystne
et Papir, hvis paalydende endogsaa tilsikrede de afdøde Eftergivelse for
Syndens timelige Straffe i Skærsilden. Men medens Teologerne debatterede
Afladen og Pavens Magt, var der noget i disse Sætninger, som Vorherres
Almue forstod sig bedre paa, og det var Luthers Henvisning til det urimelige
i, at store Pengesummer gik ud af Tyskland, for at Paven kunde
tilfredsstille sine Byggelyster og opretholde sit kostbare Hof. Den nationale Appel
gav Genlyd i Folkets Sind.
I de følgende Aar udfoldede Luther hele sin religiøse Kraft for at trænge
ind til Evangeliets Kerne, saadan som denne havde opladt sig for ham. Det
er vanskeligt med faa Ord at angive det Væld af frugtbare, fængende Tanker,
der fik Liv og Mæle i Luthers gigantiske Indsats. Men enkelte Hovedlinier,
de ledende i Bevægelsen, kan nok ridses op.
Man maa være klar over Luthers Konservatisme overfor det bestaaende.
Skridt efter Skridt nødedes han indefra til det store Opgør, ikke af
Stridslyst, men forpligtet til sit inderste overfor Evangeliets Ord, der havde vist
ham, at Mennesket ikke overfor Gud kan vinde en selvstændig Retfærdighed.
Han følte sig ikke som den, der havde brudt med Kirken, men som den,
der var blevet sat ud, da Kirken som Institution blev for snæver til at kunne
rumme ogsaa hans Erfaringer. Han følte sig stadig i aandelig Enhed med
Kirken som Jesu Kristi sande Menighed. Denne konservative Følemaade
96
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
