Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396
PAA REISE.
aften, baade Sommer og Vinter, ser man Røg strømme ud af
Badstuen. Det er nemlig en ufravigelig Skik, at hele Gaardens
Befolkning den nævnte Aften tager sig et Bad; thi Ugens Arbeide
er da endt, og Søndagen staar for Døren. Efter Badet ifører alle
sig rent Linned og deres bedste Klæder.
Levende erindrer jeg mit første Bad en famille. En
Lørdagaften sagde et Par unge Karle, netop som Pigerne var i Færd
med at afslutte Rengjøringen af Badstuen: „Paulus, tag et Bad
med os i Dag!" „Ja, gjør det," udbrød de øvrige
Tilstedeværende, deriblandt baade Faderen og Moderen til den store
Familie. Veiret var bidende koldt, og Jorden bedækket med Sne,
hvorfor jeg var glad over, at Badstuen ikke laa mere end et
Stenkast fra Vaaningshuset. Fra mit Vindue saa jeg, hvorledes
flere Piger ilede hen imod Badstuen i en Dragt, soin med
Undtagelse af Farven mindede mig om Afrika. Det undrede mig slet
ikke, at de syntes at have Hast; thi det var omtrent 30 Graders
Kulde. Straks efter kom tre temmelig gamle Kvinder fra en
nærliggende Gaard og gik samme Vei; de to ældste havde dog
gamle Skjørter om Livet. Senere kom flere unge Piger, og alle
forsvandt de bag Døren. Flere gamle Mænd indfandt sig, og
efter dem kom en Del yngre Karle og Børn af alle Aldre. Alle
gik de ind i Badstuen; ingen af dem havde Klæder paa.
Omsider syntes jeg, det var Tid til at begive mig selv paa
Vei. Jeg styrtede i Firspring ud fra mit Værelse, thi jeg var lige
saa sparsomt paaklædt som de, der tidligere havde begivet sig
til Badstuen. Jeg stødte Døren op og hilsedes velkommen af hele
Selskabet. Heden var saa stærk, at jeg næppe kunde trække
Veiret, og jeg bad om, at man foreløbig ikke vilde udvikle mere
Damp. Den pludselige Overgang fra Kulden til en saadan Varme
næsten tilintetgjorde mig. Da mine Øine havde vænnet sig til
Mørket inde i Rummet, begyndte jeg ved Hjælp af det svage
Lys, der trængte ind gjennem Dørens Revner, at gjenkjende mine
Venners Aasyn. Der var flere Folk end sædvanligt, thi alle Na-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
