Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
REISE TIL SODANKYLÄ.
465
Nu paafulgte der en Forklaring. Et Par Minuter efter at
jeg var kjørt fra Gjæstgivergaarden, havde Hätta Præsten kastet
sig i en Pulk og sat efter mig. Lensmanden, der bemærkede det,
anede Uraad og Omvendelsesforsøg og lignende, fik øieblikkelig
forspændt den største Ren, han kunde linde, anbragte en Flaske
i sin Lomme og sig selv i Pulken, og hastede af Sted samme Vei.
Og Præsten jagede efter mig, og Lensmanden jagede efter
Præsten. Da De allerede kjender saa meget til min Dromedar af
Vappus, at De ved, han ikke forhaster sig, kan det ikke overraske
Dem at høre, at Præsten snart indhentede mig; men Lensmanden
er den finske Lapmarkens første Virtuos i at kjøre med Ren, og
derfor var ogsaa han næsten i samme Nu ved Mødestedet. Da
Præsten saa sin Arvefjende i Hælene paa sig, indsaa han, at
hans Forsøg var mislykket, og at det var bedst for ham at vende
om, hvad han da ogsaa tordnende og skjældende gjorde.
Lensmanden er heller ikke bange for at bruge djærve Udtryk, og det
var en ganske anselig Byge af Skjældsord. der forfulgte Præsten,
da han skyndsomst flygtede tilbage, indtil han var uden for
Hørevidde.
Stolt som en Seirherre stod Lensmanden foran mig med
Flasken i Haanden og foreslog, at vi nu, da den onde Aand var
dreven paa Flugt, skulde drikke en Skaal for Suomi, de tusind
Søers Land.
Kort efter var jeg atter alene med mit Dovçndyr; jeg mener
ikke den skikkelige Ren foran min Pulk. thi den Stakkel gjorde
alt. hvad dens svage Kræfter formaaede; men han, som jeg
mener, gjorde ingen Ting uden at sove. Naar Renerne som Folge
deraf til sidst gik aldeles i Staa, vaagnede han et Øieblik, satte
atter Rækken i Gang, og fortsatte derpaa sin afbrudte Slummer.
At sove her var saa meget mindre forsvarligt, som Veien hele
Natten ligesom den følgende Dag gik op ad en stor og bred Elv,
paa hvilken Isen som Følge af den stærke Strøm var
gjennembrud! af store Huller. Heldigvis var Renerne mere aarvaagne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
