- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
566

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

55 2 FRA HAMMERFEST TIL DEN RUSSISKE GRÆNSE.

hvor de pragtfulde Ornater er ophængte, og som ingen Kvinde
maa betræde; han aabnede Døren til det „Allerhelligste", gjennem
hvilken foruden Præsten ingen anden end selve Czaren har Lov
til at gaa. Han iførte sig en af Guld og Sølv funklende
Overklædning, stillede sig ved denne Dør og lod mig fotografere ham
og Kirken.

At den russiske Ståt har udstyret denne Kirke i sit Lands
yderste Afkrog med saa megen Pragt — de stakkels Lapper, der
udgjør dens Menighed, kunde have nøiedes med langt mindre —
ligger deri, at den lige over for Norge er Grænsekirken, der med
sine Guldstjærner og Løgkupler og Faner og Malerier til evige
Tider skal forkynde: Her begynder det russiske Rige og den ene
saliggjørende Tro.

Tæt ved Kirken ligger, næsten skjult af Træerne, det lille
uanselige, af Træ opførte Kapel, der af Russerne betragtes med
saa megen Ærefrygt, at Grænsen for dets Skyld fik sin nuværende,
urimelige Form. Dets ene Halvdel er noget høiere end den anden;
paa den høieste Del staar et græsk-katholsk Trækors. Jeg saa
ikke dets Indre. Ved Siden deraf ligger Kirkegaarden, fuld af
lignende Kors som det paa Kapellets Top.

Tæt derved ligger en Samling af usle, paa Stolper staaende
Træhytter, beboede af et Dusin Lappefamilier. Ud af alle
Hytterne myldrede de, da jeg ankom med mit fotografiske Apparat;
den ene mere styg end den anden, den ene mere lurvet klædt
end den anden. Og hvilken Vrimmel af Smaabørn! de fleste ikke
iførte andet end den bare Skjorte. Det lyder næsten utroligt,
men det er sandt, at man paa 70 Graders Brede kan nøies med
den samme Paaklædning som under Ækvator. Der var for
Øieblikket kun en eneste voksen Mand i Byen; alle de andre var
paa Fiskeri.

Det russiske Lapland, der for største Delen dannes af
Halvøen Kola, er yderst tyndt befolket, og Lappernes Levevis her
adskiller sig ikke ubetydeligt fra deres Nomade-Landsmænds i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0590.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free