- Project Runeberg -  Nordens Mythologi, eller Sindbilled-Sprog /
65

(1870) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 2. Myther og Mythologier - Forholdet mellem Phantasi og Forstand, Forestilling og Begreb - Begeistringen som Mythernes Kildespring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

65
Myther og Mythologier.
istand: mellem Forstanden og den dramatiske Poesi,
eller, for at tale i den ny Skole-Stil, som om det alt var
klappet og klart: imellem Nordens Asa-Thor og den
græske Sybilla, eller Sif med Guldhaaret.
Dette mythiske Giftermaal har længe svævet for
mig, naar jeg, i hvad man kalder Begeistring, stirrede
baade frem og tilbage, som er min Maade at see langt
paa, og ligeledes et Slags Giftermaal med Oinene; men
for vi gå*ae videre, er det vel bedst at pege paa, hvad
Begeistring egenlig vil sige, thi har Læseren end intet
vrangt Begreb derom, kan det dog let hænde sig, han
enten har et tomt, der er det samme som intet, eller
kun et meget dunkelt, der ikke vil giore Sagen klar,
naar vi nærmere skal afhandle : hvad de gamle Mythe
smede muelig kunde begeistres af.
For det Forste veed Læseren nok, at Begeistring er
oprindelig et tydsk Ord, men jeg vil bede ham, med Forord,
ikke deraf strax at slutte, at al vor Begeistring er tydsk,
— thi det er ikke engang al vor Fortræd, hvoraf meget
mere Storstedelen er latinsk, — men kun slutte, at vore
Prosaister vidste ikke, hvad Begeistring var, og greb derfor
til det Huusraad, slette Oversættere helst maae bruge. For
Resten er Dansken ingenlunde fattig paa kionne Ord til at
udtrykke, hvad der er glædeligt; og hvad paa Jorden skulde
vel være glædeligere, end en ægte Begeistring! thi vel er
det, for den sorte Skoles Skyld, næsten blevet til en Skam
at have Syner, men hvem der har nogen, som virkelig
henrykke, henrive, forlyste, fortrylle og indtage dem, de
bryde sig kun lidt om Skammen, men sige tvertimod,
det er Skade, man ikke har dem bestandig, som naar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:07:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordmyt/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free