Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 3. Nordens Kæmpeaand - Gylfelegen, Bragesnakken og Skalda som en nordisk Poetik fra Middelalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
Nordens Kæmpeaand.
Iduns Bortforelse og Shjaldshabets Oprindelse. Dette
Tillæg j som slutter med en Formaning til de unge
Skjalde, er aabenbar islandsk Arbeide , og ventelig af
Gylfelegens Oversætter, som intet Begreb havde om, at
naar man lod Æger , som selv horte til Gliderne, be
soge de virkelige Aser, da passede det kun slet, at de
fortalte hinanden Æventyr , endsige da , at Asa-Brage
især lagde Vægt paa Fortællingen, som en Oplysning om
Grunden til Skjoldenes Maade at udtrykke sig paa, hvad
kun passede sig for Islændernes Brage hin Gamle , der
gjorde Regnersdraper.
Dette blev da Indledningen til den islandske Poetik
eller Skålda, hvis Forfatter vel tænkte paa at fortsætte
Bragesnakken, men gik snart over til i sit eget Navn
at fortælle os, hvad han vidste om Skjaldesproget og de
mythiske Sagn, som laae til Grund derfor, eller dog de
Steder hos Brage hin Gamle, Thjodolf fra Hvin og an
dre classiske Digtere, som hjemlede Udtrykkene. I denne
lose Sammenknytning, med »og« , er det vi, tilligemed
endeel andre Sagn , finde den saakaldte Grottesang om
Frode Fredegods Guldkværn og Endeligt , som vel er
gammel for os, men horer dog kun halvt til Asamaalet.
Et saadant Arbeide, hvortil man blot behover Ex
cerpter, som man ordner efter et Alphabet, man selv
gior, seer man nok der kan være mange Hænder om,
uden at Nogen let skal kiende Forskiel; men dog er det
sagtens samme Haand, der begyndte med. at give Aserne
og endte med at give Hirdmcendene deres Titler, og det
ventelig endnu i det tolvte Aarhundrede*), thi de folgende
*) At dette Stykke, som ender (i den svenske Udgave) S. 174,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
