Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fremstillingen - Odin, Hæner og Loder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
311
Odin, Hæner og Loder.
skjalf nævnes kun i de prosaiske Indledninger til dette
Kvad og til Skirners Reise, samt i Ravnegalderet , som
Odins Hoisæde, man veed ikke hvor*). Det faaer da
staae ved sit Værd, og vistnok maatte Hlidskjalf i Veiret,
naar Odin derfra skulde oversee hele Verden, men ogsaa
Hjemmelen derfor er heel prosaisk og turde vel briste,
da Odin, efter Ravnegalderet, som er Hlidskjalfs eneste
poetiske Stotte, sidder der ikke paa Udkik men paa Lur,
og Navnet gierne kan betyde Lyttehoien**).
Sagen er nemlig den, at Horelsen unægtelig er
Hovedsandsen for den historiske Poesi, ligesom Synet for
den Naturlige eller Oprindelige, saa Norden har egenlig
ingen langsynede Seere, men kun lydhore Skjalde, og at
det er giennem Gret, Odin faaer sin Viisdom, beviser
saavel hans Sporgsmaal til Mimers Hoved, som hans
Lytten til Hugin og Munin. Mimers-Hoved, som der
synes at være mere Hexeri end Poesi ved, skulde jeg
vel vogte mig for at berore her, dersom ikke alt Vola
havde nævnet det i Forbigaaende, men nu maa jeg
giore ligesaa, for at komme ordenlig til Ravnene, der
forst nævnes i Grimnersmaal, og det heel forblommet,
da Grimner (Odin) siger:
Hugin Og Munin
Morgener alle
Fare paa Vinger
Verden igiennem
*) Grimnersmaal C U. I. 37. 42. Skirners Reise I. 68. Ravne-
galderet I. 216.
") Nemlig af »at lyde paa* (lytte til) og »scylf« som, efter Ord-
bogerne, skal paa A. S. betyde Hoide eller Tinde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
