Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Nordboernes Forbindelse med Rusland og tilgrændsende Lande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
ligesom og Guidet kaldes i Bjarkemaal n Glasis globarr" o: Glases
skinnende Bar. Nu er det en vigtig Omstændighed. at flere afAfskrif
terne af Hervararsaga, fornemmelig den ældste, der er skreven
egenhændigt af den velunderrettede Lagmand Hr. HaukErlendssøn1
ikke have Formen Glæsisvellir, men Glasisvellir, hvilket Ord lige
frem er sammensat af Glasir og vellir, o: Sletter. Vistnok synes
ifølge grammatiske Forholde Formen Glæsisvellir at være den
rigtigste, da de Ord, der i Genitiv have -is, i Regelen ogsaa skulle
have Omlyd, men i dette Tilfælde maa da ogsaa Berigtigelsen
udstrækkes til Navnet Glasir, saaat Identiteten mellem dette og
det Ord, hvoraf Glæsisvellir er dannet, ligefuldt bliver tilstede.
Glæsis- eller Glasis-vellir forklares da lettest om Sletterne, der
omgave Lunden Glasir, og kan saaledes oprindeligen ikke faa
nogen geografisk Betydning. At imidlertid Glasir, et Navn, der
overhoved ikke er synderlig oplyst i Eddaerne, tidligen tænktes
adskilt fra det egentlige Valhall og nærmest tilhørende Heroe-
Sagnkredsen, derom synes Str. 1 i den første HelgakviSa (Hjor
var6ssonar) at vidne, thi Kong Hjørvards Hjem kaldes her Glasis
hmdr,. tydeligt samme Navn som den yngre Eddas Jundr sd er
Glasir- er kalladr", og man faar saaledes i Hjørvard en af de
ældste Konger d Glasisvollum". Nedenfor kaldes Hjørvard
Konge i Noregi (Str. 31), et Navn, der her neppe kan urgeres
sterkt, men med Hensyn til Sagnets Ælde og Forhold til Vøls
unge-Sagnene snarest bør ansees som en blot Hentydning paa,
at Begivenhederne angaa Nordmændenes Stamme og overhoved
kun ere at henføre til et af deres ældste Hjemsteder. Det lader
sig desuden ikke med Bestemthed paastaa, at Navnet Noregr
eller rettere Norvegr o : den nordlige Vej, først skulde være op
staaet, efterat Nordmændene havde besat det nuværende Norge.
Intet er rimeligere, end at de netop af den Grund vare nær
mest til at besætte Norge, at de allerede i det oprindelige Hjem
boede længst mod Norden, og isaafald er det atter højst rime
ligt, at deres Opholdssteder endog da betegnedes med hiin Be
nævnelse til Forskjel fra de sydligere boende Germaners Hjem.
Heller ikke kan man vel forståa det om det nuværende histo
risk bekjendte Norge, naar Hervør i sin Taksigelsessang til Fa
deren Angantyr (Herv. S. Cap. 7) siger om sin Glæde over at
besidde Tyrfing:
See Annaler for nord. Oldk. 1847, S. 183 ff. [i denne Udgave I. S. 309 ff]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
