Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE JYDSKE KLITTER OG DERES BEPLANTNING.
AF
Dr. WILLIAM SCHARLING.
L
Langs hele Danmarks vestkyst, fra Skagen til Blåvandshuk og vi
dere over øen Fanø lige som langs de sydligere, nd for Sønderjylland
liggende øer, strækker sig en kæde af sandklitter i temmelig afveks
lende brede. At det areal, som dækkes af disse klitrækker, nu er be
tydelig större end i tidligere tid, og at de i de sidste tre århundreder
have dækket betydelige strækninger, hvor der tidligere fandtes dyrkede
marker og hele byer, derom foreligger der en række historiske
vidnesbyrd. 1 Men om deres udstrækning og omfang för den tid vides
der slet intet, og deres oprindelse går tilbage til den forhistoriske tid.
Derfor er der også opstillet forskellige teorier om klitternes tilblivelse;
man har villet føre dem tilbage til »den cimbriske flod», og man har
villet udlede dem af en »sandflugtsperiode», en tid, da sandflugten
skulde’ have raset med en styrke, som man nu aldeles ikke kender, og
i hvilken da klitterne fra først af skulde være dannede 2. En hollandsk
forfatter, van der Huli, har (1838) villet forklare klitternes dannelse
derved, at de i Nordsøen udmundende floder för den engelske kanals
1 I amtsbeskrivelsen over Thisted amt (ved C. Djørnp, 1742) hedder det såle
des s. 122: »Klitterne nå fra ]/2 til V/A mil ind i landet, og, som historien stadfæster,
ere flere byer og herregårde tillintetgjorte i dette sandhav, som endog hist og her
har forfulgt dem, der ere flyttede dybere ind i landet; ja, man har under sandet
fundet spor af plöjede agre og set levninger af huse, endog stigbordet af en mølle
i det forrige Torup sogn (hvis kirke i de senere år er nedbrudt).» Agger sogns navn
skal hidröre fra de jævne og flade agerjorder, sognet forhen har haft. Endnu 1671
havde sognet 60 tdr hartkorn, men 1802 siger Aagaard i sin »beskrivelse over Thy»:
»En üblidere jordplet end den, hvorpå Aggers sogn ligger, findes måske næppe be
boet. Sandklitter og flyvesand er alt, hvad der haves. Man bygger og bor der
alene på sand og det tæt ud til det brusende vesterhav. De fire nordlige byer have
aldeles ingen agerdyrkning og ikke engang muld til en have.»
2 Således siges der i amtsbeskrivelsen over Hjørring amt af L. C. Brinck-
Seidelin (1828) s. 40: » Ved en frygtelig naturrevolulion må en vestlig orkan have
afrevet de øvre jordlag, omkastet skovene og ophvirvlet sandene, som ved dens
magt have opkastet sig i løse banker og efterladt som dale de rum, de för indtoge.
Da, eller mulig ved en anden naturbegivenhed, ere de höje klitter langs den vest
lige kyst oprundne af havets skød.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
