Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE JYDSKE KLITTER OG DERES BEPLANTNING.
dannelse ved at mødes med havvandet tilvejebragte først en sammen
hængende ferskvandsmasse langs kysten, dernæst på grænsen mellem
flodvandet og havvandet en sandbanke af 150 miles længde og 6 miles
brede, der ved kanalens gennembrud hævede sig som en tör sandflade
udenfor en efterhånden udtörret ferskvandssø og til sidst omdannedes
til en klitrække 1 men hele denne påvisning af klitternes oprindelse
tör vistnok kun betegnes som en fri fantasi, der tilmed aldeles ikke
støttes af de virkelige naturforhold, men snarest er i strid med dem.
Og det samme gælder til dels om den af en dansk forfatter, N. C.
Grooss, opstillede teori 2, hvorefter klitterne dannes der, hvor en strand
bred med et sandigt underlag er meget ophöjet over vandspejlet, i det
havet, når det er i oprør, underminerer strandbrinken, så at det oven
for værende sand samt jordskorpen falder ned og bortrives; det således
under stormen bortrevne sand lejres da, når havet atter synker tilbage
i sit sædvanlige leje, som oftest i flere hundrede alens brede imellem
havet og den tilbageblevne del af brinken i jævnt op ad skrånende
stilling, så at vinden, når sandet er bleven tort, kan føre det op ad
denne skråning hen imod brinken og til sidst over denne, hvorved
sandklitter gradvis opstå. »Efterhånden som sandet således törres og
borthvirvler, bliver terrænet mellem havet og brinken lavere og lavere,
og hint bliver derved sat i stand til ved en übetydelig stigen over den
almindelige linje atter at nå op til denne, hvorved den omforklarede
proces begynder på ny og således kontinuerer i det uendelige». En
senere sagkyndig forfatter 3 har imidlertid påvist, at forholdene hverken
her eller i Holland ere som her forudsat på de steder, hvor klitterne
ere opståede, og at den hele proces aldeles ikke finder sted over fol
de dæmpede klitter, uagtet netop disse frembyde de forudsætninger,
hvorfra der gås ud.
Der behøves da heller ikke kunstige teorier eller vilkårlig valgte
forudsætninger for at forklare klitternes tilblivelse; ebbe og flod i for
bindelse med vindens magt ere ved et hav, hvis bund fornemmelig be
står af sand, de simple naturkræfter, der tilvejebringe klitter på et
fladt kystland. Ja, der behøves end ikke et hav: soltørret sand er det
materiale, hvoraf vinden danner klitter, ganske på samme måde, som
1 Se nærmere Andresen: Om klitformationen og klittens behandling og besty
relse. Kbhvn. 1861, s. 45 48.
2 N. C. Grooss: Vejledning ved behandlingen af sandflugtsstrækningerne i Jyl
land. Kbhvn, 1847. s. s—B.5—8.
3 Andresen, a. s., s. 61 —52.
37
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
