Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 A. s., s. 182—184.
WILLIAM SCHABLING.
en aldeles jævn flade, men tvært imod bakket eller dog skrånende og,
selv hvor det er fladt, opfyldt af ujævnheder. Medens nemlig sandet
ikke falder eller ophober sig på en jævn flade, lejrer det sig over alt,
hvor det finder læ, og den mindste forhöjning, en ujævnhed i terrænet,
en sten, en plante, er tilstrækkelig til at frembringe en lille sandhöj,
der atter kan blive udgangspunkt for en större dannelse, navnlig fordi
de egentlige sandplanter, når de dækkes af sand, på ny vokse frem
igen og således kunne standse og optage mere sand. Dette gælder
navnlig om den såkaldte klittag, der netop trives særdeles godt i sand
flugt og næsten behøver denne for at trives. Er der da først dannet
en sådan sandhöj, vil denne selv danne en foreløbig hindring for san
dets frie flugt, der må overskrides, for sandet kan brede sig videre.
Men i det vinden da driver nyt sand op over sandhöjen, vil det falde
ned i læ på den anden side af denne og foreløbig blive liggende der.
På denne måde vokser da sandhöjen, indtil den har nåt en sådan höjde,
at vinden ikke mere har magt till at drive sand op over den. Om
den måde, hvorpå en klit dannes og vokser, skriver Forchhammer 1 :
»En endnu voksende klit skråner med en svagt hældende flade, der veks
ler mellem 5 og 10 grader, imod retningen af den herskende vind,
hvorved den dannes, altså mod vest og nordvest. Kun hvor en ny klit
danner sig på en ældre nedbrudt, har hældningen en större vinkel,
hvilket dog kun er en undtagelse fra det almindelige. På den side,
som vender fra retningen af den herskende vind, har klitten en langt
stærkere hældning, som man næsten kunde sige er uforanderlig. Den
beløber sig næsten overalt, hvor en klit danner sig ganske frit, nöjagtig
til 30 grader. Kun hvor der forekommer meget små flader, stiger hæld
ningsvinkelen til 40 grader, hvilket imidlertid kun er en undtagelse.
For at forklare sig denne uforanderlighed i skråningen af klittens
indre, fra vinden vendte side, må man lægge mærke til den måde, hvorpå
klitten egentlig danner sig. Den vokser nemlig på den indre side,
idet sandet løber op ad den ydre svagt hældende flade, og så snart det
har nåt klittens störste höjde, falder det ned bagtil, og, da det nu er
i fuldkommen læ af vinden, er der intet andet, som har indflydelse på
den skråning, hvorunder sandet lejrer sig, end sandkornenes form og
störrelse. På den side af klitten derimod, som hælder mod vinden,
bliver skråningen ikke blot bestemt ved sandkornenes indbyrdes ved
hængen, men her stræber vinden også at udbrede kornene. Da nu
40
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
