Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE JYDSKE KLITTER OG DERES BEPLANTNING.
sandkornenes form og störrelse i det hele viser ringe forskellighed,
fordi de alle ere afslebne af havet, så er det forklarligt, at der findes
ingen eller kun en ringe forskel i skråningen på klitternes indre side.
Den ydre, mod vinden vendte side er afhængig af vindens styrke, af
tilfældigt læ på kysten og lignende forhold, som veksle overalt, og
deraf kommer forskelligheden i hældningen på denne side. Det er på
faldende, at klitternes beplantning i det hele har ringe indflydelse på
hældningsvinkelen; det er i grunden altid det faldende sand, som be
stemmer denne. Ved en uforstyrret klit forekommer der altså ingen
större hældningsvinkler end de anførte. Når derimod en klit bliver
forstyrret, indtræde andre forhold, som imidlertid ere forskellige, efter
som havet eller vinden forstyrrer klitten. Der, hvor havet bortriver
stykker af kysten, vise sig de ødelagte klitter tydeligst; dette er især
tilfældet på øen Sylt, hvor ikke blot vinden er stærkest, men hvor og
så allerede i flere århundreder strömmen bryder ind mod kysten. Når
nu ved de höje stormfloder bølgeslaget når foden af klitten, under
graves sandet, klitten bliver lodret afskåren og kan holde sig længe i
denne tilstand, i det sandet fastnes ved det næt, som sandplanternes
rödder danne; derfor findes også de skarpeste klitformer bestandig
vendte mod havet. Når vinden forstyrrer en klit, danner sig ejendom
melige forhold, som imidlertid først kunne forklares af klittens indre
bygning. Enhver klit er nemlig slentet (dannet lagvis) og det således,
at lagene have en slente efter hældningen mod vinden, altså i det hele
skrånende mod vest under en vinkel af 5 grader, og en anden i det
hele mod øst, der skråner under en hældningsvinkel af 30 grader. Denne
slentning viser sig i afvekslingen af fine og grove sandkorn, hvis af
sætning bliver bestemt ved vindens forskellige styrke. Da klitten især
vokser på den indre side, er dette den overvejende slentning, som imid
lertid lider mangfoldige afændringer. Når der blæser en svag vind,
lige meget fra hvilken himmelegn, bliver klitten furet og viser en
overmåde svag bølgeformlg overflade.» Det følger af sig selv, at denne
forklaring af klittens dannelse og vækst kun angiver en almindelig
tendens, som vil göre sig gældende overalt, hvor ingen forstyrrelser
indtræde, men at vekslende vinde, ulige jordsmon og mange andre
momenter bevirke, at klitterne fremtræde med större mangfoldighed i
deres former, end det efter det anførte skulde synes at blive tilfældet.
Navnlig fremtræde de i temmelig forskellig höjde, eftersom denne be
ror på vindens styrke og på störreisen af de sandkorn, som den sætter
41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
