Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ne JYDSKE KLITTER OG DERES BEPLANTNING.
derledes bliver scenen, når havet oprøres af storme. Næppe er man
da i stand til at holde sig oprejst på klitten, med mindre den ligger
ganske tæt ved havbredden og er lodret afskåren mod havet. Da føler
man nemlig enten slet ikke vinden eller kun ganske lidt, hvilket er en
almindelig iagttagelse ved vore kyster, men især ved de lodrette, indtil
200 fod höje, klinter, ja mærkes ganske på samme måde også på fær
oerne ved brinker på 2,000 fods höjde. Kvæget søger derfor altid i
storm til randen af klinten og styrter derved ikke sjælden ned. Dette
fænomen hidrører derfra, at vinden, i det den støder mod den lodrette
mur, frembringer en lodret opadgående luftström, der endnu fortsætter
sig noget over klintens höjde og således beskytter iagttageren mod stor
men lige som ved en luftmur. Stormen sætter sandet i klitten i be
vægelse, og man formår næppe i længere tid at udholde den smærtc,
som det imod ansigt og hænder piskede sand forårsager. Til alle sider
er man omgiven af vældige sandskyer, og havet danner langs med hele
kysten, så langt öjet når, en række af vandfald, hvor bølgerne, i det
de brydes mod en af de tre sandrevler, som løbe langs med den jyd
ske kyst, styrte forover i en höjde af 15—16 fod og opløse sig i skum,
et skuespil, der er så ophöjet, at næppe noget vandfald i verden kan
stilles ved siden deraf. Snehvide skumbolde drive, lige som skarer af
måger, over klitterne langt ind i landet, og iagttageren føler snart an
sigt, hænder og klæder overtrukne med salt. Det er vansk ligt at
göre sig forståelig under larmen af de frembrusende bölger, För end
stormen bryder løs, medens luften endnu er rolig, hører man bølge
slaget i en afstand af 4 mil fra kysten; ti bevægelsen foregår hurtigere
i havet end i luften, og derfor véd man mange timer forud, at en storm
vil komme.» Til det her skildrede indtryk, som klitterne ganske sik
kert ville göre på de fleste fremmede, vil det være rigtigt, at föje føl
gende udtalelse af en mand 1, der ved mangeårigt ophold i klitterne
var bleven fortrolig med dem: »Uagtet den golde bund og den triste,
ensformige natur, hvor den ensomme vandrer overalt kun møder de
samme genstande, sletter og klitter og atter og evig sletter og klitter,
den ene så lig den anden, at den fremmede ikke kan skjelne dem fra
hverandre, så er klitten dog ikke så trist, som det måske måtte synes.
Den fremmede vil vist nok synes det, især når han skal gennemvandre
den en varm sommerdag eller en kold vinterdag; men for den, som
har forretninger i klitten, for den, som skal pleje den, har den over-
1 Andresen a. s., s. 216—218.
43
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
