Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 A. s., s. 179—181.
WILLIAM SCHARLING.
i bevægelse; jo stærkere vinden er, desto större sandkorn kan den be
væge og desto större höjde kan den löfte dem til. Imod syd ere klit
terne derfor i det hele böjere, ti i det nordvestlige Jylland byde det
sydlige Norges klipper et værn mod blæsten. Medens derfor klitterne
syd for Ringkøbing!]ord nå en höjde af henimod 100’, således i Blå
bjærg nord for Varde, aftager höjden meget nord for Ringkøbingfjord
og beløber sig ved Skagen næppe til 30’; dog kan i følge Andresen
(a. s., s. 81) også i Hjörring og Thisted amter klitterne på enkelte
steder nå indtil 100’. Klitterne frembyde derfor ingenlunde det ens
formige skue af en uendelig, overalt lige höj sandkæde, de have tvært
imod et ejendommeligt og afvekslende udseende, der træffende karak
teriseres i følgende beskrivelse, som Forchhammer gav af dem i 1842 1,
og som der den dag i dag ikke er noget væsentligt at forandre i: »Bli
ver man denne klitrække var i frastand i horizonten, tror man at se en
bjærgkæde for sig, og de skarpe takkede former minde langt snarere
om porfyrbjærge end om en bevægelig sanddannelse, som vinden har
opbygget. Imod havet ere disse hojdestrøg hyppig lodret afskårne, og
imod landet hælde de under en vinkel af 30 grader; de danne aldrig
fortløbende kæder af samme höjde, men bestandig hæve sig större höj
der ved siden af hinanden, adskilte ved dale af större eller ringere
dybde. Kommer man ind i det indre af klitstrøgene, iagttager man
en dobbelt daldannelse, nemlig længdedale, som løbe i flugt med kysten
og skille klitmassen i flere jævnsides løbende rækker, og tværdale, som
dele klitrækken i enkelte höje. Übeskrivelig øde er en sådan klitegns
udseende; overalt er man omgiven af sand, som den ringeste vind sæt
ter i bevægelse, og sjælden ser man et levende væsen i denne udørken;
på det øverste af klitten fortærer hist og her østersæderen sit bytte;
en hare, på enkelte steder en kanin, ere de eneste större dyr, man ser,
og bølgernes langsomme regelmæssige slag mod bredden er den eneste
lyd, der når øret. Man kan gå hele mile ind i klitterne, uden at sce
nen forandrer sig det ringeste, og uden at man ser andre planter end
halm, marehalm, og i de vandrige klitdale nogle halvgræsarter. Stiger
man op på klitterne, forandres skuepladsen, og for öjet udbreder sig
havet med sine bølger, der strömme mod kysten som hvide brændinger.
Men også havet er kun lidet oplivende, og sjælden ser man skibe; ti
de sky denne kyst, der på hele sin længdestrækning næppe har en
eneste havn, hvor de kunne søge ly mod storm og uvejr. Ganske an-
42
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
