- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri / 1882 /
45

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DE JYDSKE KLITTER OG DERES BEPLANTNING.
vinden seiv atter forstyrrede sit eget værk og i selve klitten fandt et
materiale til en ny og videre gående sandflugt. Hvis derfor en sådan
ikke på anden måde har fundet hindringer, er sandflugten heller ikke
standset, för landet i sin hele brede er bleven dækket af klitter, således
som tilfældet er i Råbjærg sogn, syd for Skagen. Når altså dette dog
hidtil kun er fremkommet på et enkelt, særlig smalt sted af landet, er
det, fordi man i klitternes beplantning, som neden for nærmere skal
omtales, har fundet et middel til at hindre og standse sandflugten. Så
vidt vides, er det dog først i senere tider, efter at sandflugten atter
havde grebet vidt om sig, at man med kraft og energi har benyttet
dette middel og efter en bestemt plan har arbejdet på at dæmpe sand
flugten. Det bliver derfor et spörgsmål, som vanskeligt lader sig be
svare, hvorledes det har kunnet gå til, at störste delen af det nuværende
sandflugtsareal først er bleven dækket med klitter i de sidste 3 a 400
år. Ti at sandflugtens oprindelse og klitternes tilblivelse går tilbage
til umindelige tider, kan betragtes som givet. Og dog høre vi intet
om klitterne og have intet vidnesbyrd om sandflugt för i det 16:de år
hundrede, fra hvilken tid den fremtræder som en hel landeplage. Det
synes altså, som om der indtil den tid har været forhold til stede, som
satte grænser for flyvesandets udbredelse og tvang klitterne til at holde
sig som en forholdsvis smal strimmel langs vestkysten. Dette kan da
næppe have været andet end den omstændighed, at landet indtil det
nævnte tidspunkt i langt större omfang end nu var bedækket med skov,
og at disse skove strakte sig helt ud til vestkysten og derved satte
skranker for klitternes udbredelse l, samtidig med, at de begunstigede
klitplanternes uforstyrrede vækst og derved en virkelig dæmpning af
sandflugten. Dr. Troels Lund går da også i sin »Danmarks og Norges
historie i slutningen af det 16:de årh.» bestemt ud fra, at det er sko
venes voldsomme rydning i det 16:de årh., der fremkaldte den sand
flugt, som inden århundredets slutning greb så stærkt om sig og øde
lagde store strækninger af bebygget og vel dyrket land. Nævnte for
fatter, der hævder 2, at Nörrejyllands vestkyst en gang har været skov
klædt, og at »det lader sig bevise, at den hele strækning fra Limfjorden
til Kongeåen en gang har været oversåt med skove», har samlet en
række data, som godtgöre, at der endnu i det 16:de årh. fandtes skov
1 Åalum skov i Agger sogn lå så langt mod vest, at en del af det areal, hvorpå
den stod, nu er dækket af havet. (Amtsbeskrivelsen s. 100).
2 A. s., s. 20 ff.
45

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:19:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordtidskr/1882/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free