Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
WILLIAM SCH ARLIN G.
ved Agger l, ved Holstebro, ved Ringkøbing, på Mors og Fur, i Thy 2,
ja i det nu næsten helt af sandflugt begravede Råbjærg sogn syd for
Skagen. Det var netop i det 16:de og 17:de årh., at disse skove for
svandt, i det man med en næsten utrolig sorgløshed ødslede med træet
og forhuggede skovene så stærkt, at resterne ikke kunde stå sig mod
vindens magt. Skovenes tilstand bidrog dertil; der var ikke nogen
frodig underskov til straks at tage arven op efter de gamle; for hvert
træ, der fældedes, blev et stort stykke skovbund blottet. Så fik der,
hvor forholdene vare lidt ugunstige, vejr og vind for stærkt indpas,
blæsten borthvirvlede de øverste lag af visne blade, vind og sol fik fat
i den lyssky muldjord, vejrede den og tørrede den og forødte dens
bedste kraft. Der kom ingen nye træer frem på de gamles plads, men
lidt efter lidt indfandt lyngen sig, bredte sig og kvalte græsset . . . .
Det ligger i sagens natur, at få eller ingen oplysninger ere bevarede
om disse overgange. I regelen foregik de lidt efter lidt, de sidste
stammer mossedes og sygnede, lyngen tog til, og ejeren vænte sig år
for år til de forandrede forhold» h Der er vist nok al grund til at an
tage, at denne rydning af skovene langs vestkysten borttog det værn,
der hidtil havde standset klitternes fremtrængen mod øst; men det må
tillige antages, at andre omstændigheder ere komne til og have forstær
ket virkningen, hvorfor denne på en gang blev så voldsom og så vidt
gående. Det i året 1539 udstedte forbud mod at slå eller oprykke
klittag og marehalm på Jyllands klitter synes at vidne om, at disse
indtil da have haft en sådan naturlig beplantning, som har dæmpet
sandflugten; skovenes forsvinden har sandsynligvis bragt befolkningen
til i mangel af andet brændsel at forgribe sig på disse planter, hvorved
sandet er bleven løsladt af sit midlertidige fangenskab for nu uden
hindring og uden som tidligere at standses af skovene at trænge frem
mod øst. At afbrænding af lyng for at göre den forrige skovjord skik
ket til agerbrug ofte har blottet det underliggende sand og således for-
1 I et gammelt dokument fra 1580 forbinder Frederik den förste ved fortonin
gen af Vestervig kloster provsten til »ikke att forhugge skoven til upligb. Andre
sen, a. s., s. 228. T. Å. Becker meddeler, at skovene i Agger sogn bleve nedhug
gede 1669—1684.
2 Amtsbeskrivelsen siger (s. 449): »At hele arealet forhen sikkert har været
bevokset med skov, derom vidne de mange træstubbe og rødder, især af eg, el og
birk, som overalt i stor mængde træffes i Moserne. . . . Nogle steders navne bevare
endnu mindet om skovene, som Skovsted, Egeberg, Sonderskov og Norskov på Je
gindø o. fl. Selv historien beretter om skove, der have været i Thy, således i det
15:de årh. til Uggelöf på Thyholm, i det 16:de årh. til Hillerslev, Vestervig, Ørum
og fl. Men allerede i det 17:de årh. var der i følge Arent Berntsen kun en liden
lund ved Dueholms marker».
3 Tr. Lund a. s., s. 36—38.
46
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
