Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE JYDSKE KLITTER OG DERES BEPLANTNING.
Bordrup, 3 mil v. for Varde. På alle disse steder strække klitterne
sig temmelig langt ind i landet, og man har således et samlet, större
areal at arbejde på, der tilmed dækkes af de yderste, dæmpede, hav
klitter, hvortil beplantningen ikke har kunnet udstrækkes. Egentlige
indsande i dette ords snævrere betydning (jfr. foran) ere disse arealer
dog ikke, uagtet de to af dem benævnes »Husby sande» og »Bordrup
sande» og navnlig den sidste af disse ved en stor slette ere adskilte
fra de ydre havklitter 1. Skönt der ide lidt over 20 år, som nu ere
forløbne siden disse plantagers anlæg, er arbejdet med stor kraft og
udholdenhed, er man dog langt fra nået så vidt, som man ved udarbej
delsen af de første planer tænkte sig, årlig at få beplantet 50 tdr. Id.
i hvert amt, altså tilsammen 200 tdr. Id., hvorefter der nu skulde være
en samlet træplantning af over 4,000 tdr. ld:s störrelse. I virkelig
heden er kun omtrent 1/3 heraf bleven beplantet. Skönt nemlig
klitterne i to væsentlige henseender frembyde gunstigere betingelser
for træplantning end mange hedearealer, nemlig dels fordi klitterne
hverken indeholde stoffer, der ere skadelige for plantevæksten, eller
sådanne, som det falder planterødderne vanskeligt at trænge igennem
(således som ahlen i hederne), dels fordi den i hedearealerne nødvendige
gravning af huller til planterne her til dels er unødvendig, frembyde
dog naturforholdene så store vanskeligheder, at der har måttet føres
en hårdnakket kamp imod dem, hvis omfang fra begyndelsen ikke har
kunnet vurderes, fordi först erfaringen ret har godtgjort deres til
værelse. Det kunde således ganske vist fra først af vides, at selve
klitsandets beskaffenhed som en idelig vekslen af småhöje og lavninger
måtte göre det vanskeligt at tilvejebringe den fornødne ensartethed og
kontinuitet i beplantningen, og at det navnlig på klithöjencs top og
særlig på vest- og nordsiden af denne vilde være særlig vanskeligt at
få en god vækst frem. Men i hvilken grad det er vanskeligt at for
hindre det fine klitsand i at piske på træerne og derved ødelægge
nålene, har først erfaringen kunnet vise. Klittaget, hvormed man fra
først af søgte at dæmpe sandet for at forhindre »sandknog», viste sig
utilstrækkeligt hertil; man bruger derfor nu at belægge sandet med
afhugget lyng; men Dalgas udtaler endnu i 1878, at han »har set plaut
ningsarealer, som to gange have været dækkede med lyng, og som dog
ere bievne ødelagte af sandknoget» og »endnu i år (1878) har set mange
1 Jfr. to artikler i »Berl. Tid.s for 3:die og 7:de dcbr. 1878, i hvilke bl. a. dette
spørgsmål er omdebatteret imellem klitinspektøren og kapt. Dalgas.
153
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
