Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
WILLIAM SCHAKLING.
tilplantede klitliöje, hvis top og mod nord og vest vendende sider vare
angrebne af sandknog». Heller ikke kunde man forudse den ødelæg
gelse, som en enkelt særdeles tör sommer, 1868, anrettede på de i de
nærmest foregående år udførte kulturer 1, og som senere insektangreb
har forvoldet. Efterbedringsarbejderne have derfor været langt be
tydeligere og tillige kostbarere, end man havde beregnet, og da planen
ikke lød på en årlig beplantning af et vist antal tdr. Id., men derimod på en
bestemt årlig pengesum, der måtte anvendes, er resultatet bleven en
del mindre end forudsat.
Hvad der imidlertid væsentlig har bidraget hertil, er end videre
den omstændighed, at de forsøg, man forud havde gjort med forskel
lige træsorter, ikke gave en fuldt pålidelig vejledning, i det mang
lerne ved forskellige af de træer, som havde vist et særlig godt resul
tat, først efterhånden kom frem. Det var fornemmelig forskellige sor
ter af fyr, der havde vist sig vel skikkede til at trives, især kystfyrren
(pinus maritima), Jersey-fyr (p. inops) og den almindelige fyr (p. sil
vestris), derhos hvidgran og ædelgran, samt hvidel og birk. Efter
hånden har man måttet opgive de fleste af disse træer. Allerede 1869
skrev prof. A. S. Ørsted om Husby plantage: »Af kystfyrren, hvortil
Riegels knyttede så store forhåbninger, er der kun nogle rester til
bage, hvor den har stået ilæ for vestenvinden» 2; kun i Bordrup plan
tage stod kystfyrren »så frodig, at man har grund til at formode, at
der dog er nogle lokaliteter her i landet, hvor den vil kunne dyrkes».
Men senere har det vist sig, at den heller ikke her har kunnet trives,
og den er nu fuldstændig bortryddet fra Bordrup plantage. Imidlertid
var pinus austriaca begyndt at komme godt frem; den vokser forholds
vis hurtig, fylder godt og forbedrer i höj grad jordbunden ved sit rige
nålefald; den viste sig tillige, uagtet den på grund af dens sydligere
hjemstavn ansås for mere kjælen, at modstå vinden godt. Ørsted skrev
1 Det hedder derom i klitinspektørens beretning for 1869 (se betænkning over
finanslovforslaget for 1870—71), at man befrygtede, at sele i den törre sommer 1868
og året för udførte kulturer måtte anses for tabte; imidlertid har dog afgangen
ikke været så stor som befrygtet, omtrent kun halvdelen af planterne ere udgåede.
Også foråret og sommeren 1869 vare ugunstige, dog tyder planternes udseende på,
at en stor mængde ere i behold, og at en efter omstændighederne ikke ringe frem
gang har fundet sted. Skemaet udviser en forøgelse af 60 tdr. Id. i Tversted og 30
i Husby, derimod i Tvorup hun 10 orj i Bordkup hun 5 tdr. Id., fordi efterbedrings
arbejderne her have været så betydelige, i det klitplantningerne til dels ere ødelagte
og derfor må fornyes, forinden træplantningen kan fortsættes. De blottede arealer
må dækkes med fladtørv eller lyng. Ved anlæget har man ikke taget behørigt hen
syn hertil. I Bordrup have arbejderne derfor været meget kostbare, fordi materialet
måtte hentes langvejs fra.»
2 A. S. Ørsted: et blik på hede- og klitplantagerne i Jylland. Kbhvn, 1869.
s. 23—24.
154
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
