Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE JYDSKE KLITTER OG DERES BEPLANTNING.
om den 1869: »Den østerrigske fyr tager også meget godt til takke
med klitternes magre sandbund ... I Bordrup står den mod nordvest
kraftig og überørt af vinden, som den dog har på første hånd». Den
anvendtes derfor efterhånden i et ikke ringe omfang; men i de sidste
år er den bleven angreben først af insekter, der tilredte den så ilde,
at for nogle år siden en samlet beplantning af c. 50 tdr Id. i Tversted
plantage måtte borthugges, dernæst af en sygdom, som man ikke ret
kan forklare. »Lidt efter lidt blev man opmærksom på, at planter
nes nåle hist og her bleve gule, væksten standsede, og planterne
fik mer og mer et kummerligt udseende, uden at man var i stand til
at udfinde årsagen, og dette fænomen trådte med hvert år mere frem,
men så langsomt, at der endnu står østerrigsk fyr i flere partier på
henved 9 alens höjde, og som synes sund og kraftig» 1. Nærværende
forfatter havde i sommer (1881) lej lighed til både i Husby og Tver
sted plantage at se beviser herpå; begge steder var man i færd med
at borthugge de henvisnende træer, som heldigvis i begge disse plan
tager for største delen have været således indblandede imellem andre
træer, at borthugningen kan ske uden at blotte et större areal.
Men i Tvorup plantage var omtrent halvdelen af arealet eller c. 300
tdr. Id. tilplantede udelukkende med østerrigsk fyr, og her har bort
hugningen derfor efterladt så følelige spor, at klitinspektøren i sin
oven citerede beretning selv finder sig foranlediget til at udtale, at
det ikke skal forundre ham, »om et besøg i denne plantage hos ukyn
dige fremkalder den tro, att en plantning i klitten er et fortvivlet
foretagende, som aldrig vil kunne reussere.» Selvfølgelig mener klit
inspektøren selv dog ingenlunde dette og nærværende forfatter har
også ved sit besøg i de nævnte to plantager bestemt modtaget det
modsatte indtryk.
Det er hjærgfyrren (pinus montana), som i forbindelse med hvid
granen (picea alba) har vist sig at være det rette træ. Allerede tidligt
viste det sig, at hjærgfyrren var det eneste træ, som kunde tåle grund
vandet på de lavere steder, og allerede 1869 skriver prof. Ørsted, at
»den efterhånden vil komme til at udgöre hovedbestanden i klitskoven,»
medens hvidgranen særlig egnede sig til at plantes på nordsiden af
klithöjene; og hvor de ældre kulturer bestå af bjærgfyr og hvidgran,
som i Tversted og til dels Husby plantage, findes derfor nu smukke
1 Klitinspektørens indberetning angående tilstanden i klitplantagerne i Min.
Tid. B. 1881. s. 97 ff.
155
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
