Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JURISTMØDET I KOBENHAVN 1881.
er åben ikke blot for retskyndige fra det tyske kejserrige, men også
for det tyske Østerrigs jurister. Det fjærde nordiske juristmøde op
nåede det tidligere ukendte resultat, at samtlige de foreslåede ætnner
bragtes under forhandling, og foredragenes antal var större end ved de
foregående møder. Der blev holdt i alt 49 foredrag af 27 herrer,
hvoraf de 11 vare docenter i retsvidenskab, medens der f. ex. på
mødet i Kristiania kun holdtes 28 foredrag af 18 talere, hvoraf de 8
vare docenter. På det tyske juristmøde i 1880, der ligesom vort
møde varede i tre dage, men hvor der forhandledes i flere sek
tioner, optrådte 38 talere, hvoraf 9 docenter. For en del skyldes
sikkert forhandlingernes livlighed på det fjærde nordiske juristmøde
den udmærkede ledelse af gehejme-etatsråd Krieger, der under for
samlingens almindelige bifald indtog formandspladsen, som han allerede
havde beklædt ved det første møde i 1872.
løvrigt skal jeg lade mødet tale for sig selv. Over dets værk,
der nu er indlemmet i den juridiske litteratur, tiltror jeg mig hverken
kald eller ævne til at optræde som kritiker, men jeg beder de efter
følgende linjer betragtede nærmest som en historisk redegörelse for
mødets gerninger, dets diskussioner, deres indhold og udbytte. Min
første pligt som historiograf bliver at respektere kronologien, og jeg
omtaler derfor forhandlingsæmnerne i den orden, hvori de drøftedes,
skönt denne orden naturligvis i en vis forstand er vilkårlig.
Det første forhandlingsæmne var det, som jeg havde den ære at
indlede, næmlig om statsborger- og undersåts-forholdet, især dets stif
telse og ophør. Som jeg i det trykte forhandlingsgrundlag og mit
indledningsforedrag søgte at påvise, er den retning i stedse voksende
grad bleven herskende i de ledende staters lovgivning, at statsborger
retten, der opfattes som identisk med undersåtsforholdet, bör bero på
afstamningen, familjebåndet. Statsborgerretten stiftes ved fødsel, når
faderen er statsborger, og erhverves af den kvinde, der ægter en stats
borger; men kan ellers kun opnås ved naturalisation. Disse regler ere
optagne i svensk og finsk ret, men i Danmark og Norge er forholdet
et ganske andet. I disse lande findes der et sandt yirvar af arter
og klasser: der gives statsborgere, som ikke ere undersåtter, og under
såtter, der ikke ere statsborgere, og statsborgere af forskellige grader;
og ved stiftelsen af disse forhold er det ikke alene afstamningen, der
er det afgørende, men det faste ophold på territoriet spiller her en
andensteds for længst opgiven rolle. Heller ikke den fremmede kvinde,
161
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
