Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. H. DEUNTZER.
der ægter en indfødt dansk statsborger, erhverver efter alle nyere
forfatteres mening ved ægteskabet samme fuldstændige statsborgerret
som sin mand, en sætning, hvis rigtighed jeg dog nu betvivler, og hvis
urimelighed ikke kan illustreres bedre end ved dens anvendelse på
den tilkommende danske dronning. Om de ejendommelige danske og
norske bestemmelser på dette område have medført praktiske ulemper
og hvor store, kan næppe nogen påvise; men at sådanne, ulemper
fremtidig i stigende grad ere at befrygte, kan næppe nogen nægte; ti
man kommer her ind på det internationale forhold, hvor det for de
mindre stater ofte er vanskeligt overfor de store at hævde retslighed,
og umuligt i længden at hævde retsulighed, hvilket synspunkt under
diskussionen bl. a. fremhævedes stærkt af statsråd Schweigaabd. Når
hertil löjes, at regelen om familjebåndets betydning for statsborger
rettens stiftelse er i nöje overensstemmelse med de moderne forhold
og det moderne, på nationalitets-grundlaget hvilende statsliv, kan det
let forstås, at den mødte almindelig billigelse.
Spørgsmålet bliver imidlertid videre, om man kan gennemføre af
stamningsprincipet übegrænset, eller om man ikke bör søge sikkerhed
mod den som erfaringen især i Frankrig har vist mulige følge
deraf: at fremmede nedsætte sig i et land uden at lade sig naturalisere,
og at da deres fremmede statsborgerret nedarves på deres efterkommere
i uendelige led, indtil nogen af dem erholder naturalisation. Det er
sandt, at i visse lande f. ex. Nordamerika er hele samfunds
ordningen således, at en fremmed, der agter at blive i landet for be
standig, næsten nødes til at søge naturalisation; og en svensk taler,
expeditionschef Anneestedt, mente også, at forholdet for tiden var et
lignende i Sverig, da både adgang til at drive næring og til at besidde
faste ejendomme, dér er forbeholdt statsborgerne og kun kan åbnes
for andre ved særlig tilladelse, og at der således ikke for tiden var
grund for Sverig til at modificere afstamningsprincipet. Jeg tror ikke,
dette er afgørende, og indvendte derimod, at der ikke blot gives store
klasser af personer, den egenlige arbejderbefolkning, for hvem adgangen
til de nævntø goder i reglen er af ringe betydning, men også og
især at det rene afstamningsprincip medfører store bevis-vanskelig
heder. Jeg har netop under mødet ved samtale med svenske venner
erfaret, at uden al tvivl adskillige personer, der anse sig og anses som
svenske medborgere, i virkeligheden ikke ere det eller ikke kunne
bevise det, fordi det kommer an på, om deres indvandrede stamfader
162
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
