- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri / 1882 /
172

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

J. H. DEUNTZEII.
den udenlandske konkurs betydning i henseende til indenlandsk gods.
Hovedpunkterne i udviklingen vare: at man jo erkender udenlandske
domme som indeholdende res judicata, så at deres resultat må lægges
til grund, når det ved dem pådömte forhold indbringes for de inden
landske domstole. På samme måde må man da anerkende det uden
landske konkursdekrets kraft som res judicata, og følgelig den sikker
hedsret, som det stifter for kreditorerne. Denne sikkerhedsret må
ligesom viljesbestemte sikkerhedsrettigheder kunne göres gældende med
hensyn til det i indlandet værende, skyldneren tilhørende gods, når
den sikres overfor tredjemand ved tinglæsning eller på anden måde,
overensstemmende med de i indlandet gældende regler; og man opnår
da i et praktisk taget temmelig betydeligt omfang, at konkursen
får betydning i henseende til skyldnerens indenlandske gods. Derimod
kan der ikke tillægges den udenlandske konkurs den virkning, at de
indenlandske kreditorer skulde være nødte til at lade deres krav be
dömme af den fremmede konkursret. De ere ikke afskårne fra at sag
søge deres debitor i indlandet, for så vidt han dér har noget værne
ting; og når de da anmælde deres således erhvervede dom i boet, må
den udenlandske konkurs betragte den som res judicata. Om end det
anførte kunde anses for utvivlsomt hjemlet i den gældende nordiske
ret hvilket i alt fald i Danmark ikke er tilfældet, på grund af den
positive bestemmelse i plakat 30 nov. 1821 —, kan man dog, som den
nævnte taler også udtrykkelig fremhævede, ikke blive stående derved,
når forholdet skulde ordnes ved nye bestemmelser. Hovedspørgsmålet
bliver da, om man ikke ved uden begrænsning at tillægge den uden
landske konkurs virkning med hensyn til skyldnerens indenlandske
gods, træder de indenlandske kreditorers interesse for nær; og dette
var også det hovedpunkt, hvorom forhandlingerne koncentrerede sig.
Indlederen havde i så henseende foreslået, at der vel i alminde
lighed skal tillægges en udenlandsk konkurs samme virkning, som om
den var indenlandsk, men at der dog, såfremt skyldneren i indlandet
driver en selvstændig virksomhed, skal afholdes en særskilt indenlandsk
konkurs, hvorunder hans i indlandet værende gods inddrages, men hvori
for øvrigt alle kreditorer, udenlandske så vel som indenlandske, kunne
deltage. Berettigelsen til denne specialkonkurs hentede indlederen
væsenligst i den betragtning: at den, der driver en selvstændig virk
somhed i et land, mere tilhører dette land end det, hvor han har sin
bolig; men selv om dette var übetinget rigtigt, er det vel tvivlsomt,
166

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:19:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordtidskr/1882/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free